Jule- og nytårshilsen fra Oman

En lille jule- og nytårshilsen fra Oman

En sidste hilsen her fra Oman i 2011, men til dem af jer der har lyst til at læse med igen i 2012, så kan jeg da lige fortælle at fortsættelse følger…….

Den sidste måneds tid har budt på lidt forskellige oplevelser, og ikke mindst er vejret blevet noget køligere. Om dagen er her små tredive grader og dejlig sol, ja nærmest som en af de bedre danske sommerdage, og nætterne byder på mellem 16-18 grader. Vi fryser om aftenen og det er nødvendigt at iføre sig en cardigan eller lign. når vi sidder ude, men det er absolut et klima der passer os fint. Faktisk er her så køligt nu, at vi kan have terrassedøren åben i vores soveværelse i stedet for at have airconditionen tændt om natten – hvis det dog ikke lige var fordi, at vi bliver vækket af ”sang” fra moskeen meget tidligt om morgenen og det er lidt af en blandet fornøjelse for nogle ”synger” bedre end andre!!! Udover ”tonerne” fra moskeen bor vi også lige op af en farm, så når ”sangen” starter, så starter hanen og æslerne også, så hu-hej hvor det går – vi fortsætter bare med at have aircondition på i soveværelset;-) Nå, mon ikke det hører under kategorien: Luksusproblemer!!!

Ellers har vi alle 4 det godt, børnene og jeg skal lige på et kort visit til Danmark fra den 26. december og retur igen den 5. januar. Det vil nu sige, at Mathias bliver i Danmark og starter op på HHX igen den 5. januar og ”flytter” tilbage til Langelinie. Det college han startede på hernede lever ikke op til det beskrevne i forhold til at være Internationalt, bl.a. foregik undervisningen ofte på arabisk, da de arabiske elever ikke forstod ”stoffet” de blev undervist i, hvis det foregik på engelsk, hver gang Mathias modtog en sms fra skolen var det på arabisk, ofte blev undervisningen aflyst grundet ”issue in the family”, jeg kunne nævne mange flere ting, men det vil jeg dog spare jer for. Lige nu er han hjælpe-lærer på Anna Claras skole (så får han da i det mindste talt engelsk!!!), men som sagt starter han op på HHX til januar. Det bliver godt for ham at komme tilbage til skolen igen, men ikke så sjovt for os andre, som skal undvære ham, men som et gammelt ordsprog siger: hvis børnene har det godt, så har forældrene det også!!! Det bliver rigtig godt for ham på alle måder, og det skal nok gå, nu skal han bare lære at vaske tøj, stryge og lave mad m.m.;-)
-Og ikke "kun" sushi!!!

Af oplevelser hernede har den sidste måneds tid budt på et weekend-ophold ved Muscat dive-center, hvor vi boede i nogle dejlige hytter på stranden, og hvor Søren og Mathias var ude at dykke. Anna Clara og jeg hyggede os på den dejlige strand og nød den flotte udsigt. Området ligger nærmest for sig selv inde i en bugt og der var fantastisk flot.
Weekenden efter tog børnene og jeg på en bådtur for at komme ud at snorkle, og vi var da også i vandet i noget tid, men det er ved at være for koldt til at snorkle, så det må vi holde en pause med her i vinter;-)

Vi har også haft en dagstur med picnickurv i bjergene for at se en meget flot wadi (en wadi er et flodleje, som normalt er udtørret, men i denne wadi er der vand). Vi gik og kravlede på kæmpe store sten i ca. en halv time inden vi nåede helt ind til et dybt vandhul, hvor vi kunne bade. Det er ret morsomt, når vi kører ud til bjergene, for så snart vi har parkeret vores bil, så kommer der omanere frem mange steder fra, de står der bare lige pludselig og vil hilse på os. De er meget venlige, og ofte virker det lidt som om de aldrig har set ”hvide” mennesker før. De er utroligt hjælpsomme og den dag vi var på picnic, førte to unge knægte os ind til wadien og hjalp os over ”stok og sten” og mens vi var tunge i vores bagdele, så lignede de nærmest aber, når de kravlede;-). Der var en del frøer i området og Anna Clara fik da også kysset en enkelt, så nu venter vi bare på, at prinsen på den hvide kamel dukker op;-)
Det var en fantastisk flot tur og er svær at beskrive, det skal opleves.
Om fredagen, som svarer til dansk søndag, er det også tydeligt, at lillemor og resten af familien kommer ned fra bjergene for at gøre deres ugentlige indkøb. Der er fyldt med mennesker i supermarkedet og rigtig mange kigger på os. Nogle gange oplever vi, at små børn tager fat i deres forældre, hvisker et eller andet til dem og peger på os, men måske har de så fået en ekstra oplevelse den dag – fred være med det.

Derudover har jeg haft min debut på de 6-sporede motorveje i Dubai!!! Børnene og jeg tog på en endags-tur for at juleshoppe og havde en fantastisk dag. Endnu engang blev Ikea min redning, og jeg fik købt lidt julepynt og handlet ind til adventskrans. Vi kan nu ikke rigtigt finde julestemningen hernede, det skyldes muligvis vejret og at her er så anderledes, end det vi er vant til. Der mangler nu ellers ikke invitationer til julearrangementer m.m. Så sent som torsdag den 15. var vi til et stort jule-kom-sammen her i en af parkerne, hvor vi skulle medbringe mad til et ta’ selv bord og expat-koret sang julesange. Det var meget hyggeligt og der var flot pyntet op til jul, men men men det er absolut ikke det samme som vi er vant til.
Juleaften skal vi holde her sammen med en familie fra New Zealand, og den kommer til at bestå af traditionel dansk julemad, min største udfordring er dog, at finde ”brune” kartofter, for hernede er kartoflerne nærmest lige så store som roer; -)
Vi har bagt lidt julesmåkager, lavet hjemmelavede flødekarameller og "brændte" mandler, men det har ikke været muligt at finde marcipan, nougat m.m. så ingen konfekt i år.
Vi er dog blevet inviteret til flere julemiddage den 24. december, men har takket nej, vi foretrækker at holde den ”hjemme” og på dansk manér.
Vores juletræ er af plastic, ikke særligt kønt og med røde blinkende pærer. Den eneste fordel er dog, at det ikke drysser og kan pakkes tilbage i kassen efter brug;-)
Den 25. december kører vi til Dubai, når Søren har fri fra arbejde, så vil vi spise en lækker middag og overnatte på hotel, for børnene og jeg skal flyve næste morgen kl. 9.30 og Søren skal tilbage til Oman igen for at passe sit job.
Nytårsaften tilbringer børnene og jeg jo i Dk og holder den ”som vi plejer”. Søren skal arbejde til klokken 22, og tager så til gallafest på et af de Internationale hoteller og møder mange af vores ”venner” fra combounded.

Der er nu en sjov kultur hernede blandt expats og måske passer vi faktisk godt ind - har i hvert fald mindst to sæt venner i Danmark, som også ville passe ind!!!. Hver gang vi bliver inviteret til et eller andet middagsarrangement på et bestemt tidspunkt, så kommer vi måske ti min. senere end vi oprindeligt var inviteret (Søren kan jo aldrig blive færdig til tiden!!!) og som oftest er vi de første, mens resten af gæsterne kommer dryssende en halv time senere eller mere, det er åbenbart helt normalt.
I øvrigt er her rigtig mange hollændere, og lige for tiden har damerne en stor udfordring, da den hollandske dronning kommer til Oman den 10. januar. Alle hollændere er inviteret til reception med hende og det store problem er så ,hvad de skal have på, og det er tydeligt at høre at den ene gerne vil overgå den anden!!! Ja, mange af damerne køber sågar et ekstra dress, som de skal have på, når de dagen efter skal vinke til hende med hollandske flag – hold op hvor er jeg glad for at jeg ”slipper” for alt det ståhej. Gad vide om den hollandske dronning også ligger søvnløs over, hvad hun skal iføre sig, når hun skal på besøg i Oman!!!

Efter nytår starter der arabisk kursus op for nybegyndere, så nu vil jeg se at komme i gang, hvis det da ellers skal være. Hvis jeg bare var et sprog-geni ville det være oplagt også at læse indisk, for her er vildt mange indere og så kunne jeg kommunikere med vores lille gartner. Han passer vores have meget fint, og som de eneste i vores gade, har han plantet flotte blomster i vores forhave og passer alt meget fint (måske fordi vi bestikker ham med cola og et karton smøger i ny og næ).
A’propos vores indiske gartner, så passer vi lige p.t. naboens hunde Frida og Hugo, og alle indere er totalt rædselsslagne for hunde, så det er bare med at få hundene indenfor når gartneren kommer, ellers tør han ikke komme ind og ordne haven – den stakkel, det er to små bitte Jack Russel terrier som ikke evner at gøre en flue fortræd;-)

Jeg vil slutte igen for denne gang og ønske jer alle en rigtig glædelig jul samt et godt og lykkebringende nytår.

Stort knus

Susanne

PS. der er nu nogle ting der er ret morsomme hernede;-) Når Søren køber jord på den nærliggende planteskole betaler han ca. 45 kr. for en sæk med 50 liter, mens jeg kun betaler det halve, når jeg handler der!!! Det er i øvrigt første gang nogensinde, at jeg har plantet krukker til med sommerblomster den 21. december, plantet jordbærplanter samt har tomater stående i det fri i baghaven.

Så er det vist tiden til lidt nyt igen!!!

Ja, det er jo lidt lang tid siden, at jeg har skrevet, så der er en masse at fortælle. Håber ikke I falder i søvn undervejs; -)

Nå, men oktober fløj jo nærmest afsted. Det store højdepunkt var, at vi fik besøg af familien Guul fra Danmark, og det var bare rigtig dejligt. De havde planlagt at besøge en af Emiraterne der hedder Fujairah før de kom til os, så da vi vidste de var ankommet til deres resort, kørte vi afsted fra Oman (ca. 1 times tid fra vores hjem). Overraskelsen var stor, da vi som forventet fandt dem i pool-baren, hvor de sad med store fad-bamser og nød livet. Efter et par dage kom de til os, hvor vi fik set lidt af Oman og var bl.a. ude at dykke/snorkle, var på sightseeing i vores lille by, hyggede med sushi-night på et af de Internationale hoteller og nød samværet. Der blev også lige tid til et besøg på en ”beauty-salon” for kvinderne, hvilket er et sted med asiatiske kvinder, der tilbyder diverse voksbehandlinger og hårfjerning med tråd. Et par stykker fik kun rettet bryn, fru Guul fik fjernet hår i hele ansigtet mens jeg fik taget brynene og overskægget. Jeg synes det gør vildt ondt, men resultatet er meget flot og holdbart, så jeg må nok afsted igen, har dog overvejet at bruge ”tryllecreme” næste gang (det er det små børn får smurt på huden inden de skal have taget en blodprøve). Herrerne var også en tur forbi barberen, hvor de blev klippet, barberet og fik hovedbundsmassage. Udover at det var dejligt med besøg hjemmefra, så blev vi forkælet med masser af lakrids, diverse spegepølser, flæskesvær, danske flag, yndige nisser, og masser af dansk energi, skønt!!!

En af de største oplevelser sammen med familien Guul var, at vi alle blev inviteret til middag hos en af Sørens Omanske kolleger - Akhmet. Han havde arrangeret, at vi skulle mødes ved hans nabos kamelfarm, hvor vi klappede de sødeste små kameler, og jeg tror vi alle mere eller mindre blev lidt forelsket i de sjove dyr.

 Derefter gik turen til Akhmets hus, hvor vi blev lukket ind i familiens gæste-rum, og som I kan se på den nedenstående billede foregik det på rigtig Arabisk manér. Vi sad på gulvet og indtog middagen, nogle af os spiste med kniv og gaffel mens andre spiste med hænderne ligesom Akhmet. Hans kone og børn hilste på, men deltog ikke i selve middagen, men kom og hilste på både før og efter - meget anderledes end i Danmark. Men sikke en gæstfrihed vi blev mødt med, og det er typisk Omansk kultur. Jeg tror ikke vores bedre halvdel ville være populære, hvis han/hun inviterede en af deres kolleger med familie og venner på middag. Jeg har i hvert fald informeret Søren om, at han ikke skal invitere gæster, hvor jeg skal lave maden men ikke deltage i middagen - det kan han godt glemme alt om!!!

Besøget fra Danmark afsluttede vi med, at vi alle tog en tur til Abu Dhabi, hvor vi overnattede på et super godt hotel. Vi var lidt heldige, for da vi ankom til det forudbestilte hotel, så var det overbooket, og det heldige i det var, at vi blev opgraderet til nabo-hotellet, som lå ca. 50 meter fra og som havde en "stjerne" mere. Hotellet lå lige overfor Formula1 banen og var meget meget flot, og vi fik diverse værelser samt en kæmpe suite med en flot flot udsigt.

 Dagen efter tog alle undtagen fru Guul og jeg i Ferrari World og havde en ok dag der. Bortset fra skuffelsen over, at den store rutchebane som har en hastighed på 240 km./t. var lukket (grundet service), og det var alle lidt øv over. Fru Guul og jeg tilbragte dagen på en Big Bus Tour rundt i Abu Dhabi, og en enkelt time i et shopping Center. Hen under aften fortsatte vi turen til Dubai, hvor vi alle skulle overnatte inden vi skulle tage afsked med hinanden.

Vel tilbage i Sohar igen, så kører hverdagen jo derud af, og jeg har netop afsluttet min første Cooking Class med mad fra Mellemøsten, hvilket er fint nok. Jeg er ikke så begejstret for denne slags mad, jeg synes der er alt for mange koriander og spidskommen i alt hvad de laver. Jeg starter op her den 14. igen og denne gang er temaet Asiatisk, hvor vi skal lave Japansk, Indonesisk, Thai og ikke mindst sushi, så det ser jeg frem til.

Mathias er i Danmark lige nu, han trængte lige til en uges ferie hjemme hos vennerne og sikkert også veninderne!!! Her er jo ikke de største muligheder for at feste med andre unge mennesker. Han "hænger" dog lidt ud med nogle gutter fra skolen ind imellem. Ellers så træner han jo næsten dagligt i vores fitnesscenter sammen med stedets instruktør, og nu hvor han kommer tilbage skal han lære at spise bananer, det skulle være rigtig godt for hans krop!!!

Som de fleste nok ved, så er Anna Clara med skolen på Sri Lanka for øjeblikket, og det går rigtig fint. Inden de tog afsted, havde et firma sponsoreret sikkerhedssko, sikkerhedsbriller og handsker til hver enkelt elev. De har bygget et hus til en fattig familie og de har virkelig knoklet. Forleden dag havde hun blandet cement det meste af dagen og en anden dag slæbt hundredevis af mursten m.m. Jeg glæder mig til at høre mere fra turen, jeg tror det har været en fantastisk oplevelse. Generelt synes jeg hun er "vokset" helt vildt på de par måneder vi har været her, og sprogmæssigt så kører det bare for hende.

Begge unger kommer tilbage igen på torsdag, og det bliver dejligt at se dem begge.

Søren og jeg har tilbragt en "børnefri" weekend i Dubai, hvor vi denne gang boede i den gamle bydel. Vi har været på sightseeing, spist på lækre restauranter m.m. Det var en super hyggelig weekend og Dubai er bare helt fantastisk, enormt store kontraster, som I kan se på nedenstående billeder.
Det første indtryk man får af Dubai er jo de kæmpemæssige skyskrabere og diverse luksushoteller, men hvor utroligt det end er, så foregår der stadigvæk transport via de gamle dhow både, som sejler alt mulig og umuligt til og fra Iran.

Den ene aften spiste vi middag foran det smukkeste springvand, som hver halve time "spiller" forskellige temaer og det er bare så fantastisk flot, det kan ikke beskrives - det skal simpelthen opleves.

Vi fik selvfølgelig også lige shoppet lidt, det undgår man jo ikke i Dubai;-)

Inden afgang fra Dubai besøgte vi lige et supermarked som sælger svinekød, så der blev lige købt lidt lækkert afskåret pharmaskine, Belgisk røget skinke, et par svinemørbrad og koteletter. Det er underligt med os mennesker, for normalt er det ikke det vi spiser mest af, men det er jo typisk, at når man ikke bare har frit valg, ja så vil man selvfølgelig ha' det. Det jeg savner mest, er at gå til slagteren og købe noget lækkert pålæg, for det kan vi ikke her. Det virker i øvrigt helt skørt at vi betaler den samme pris for svinekød som vi betaler for frisk fersk oksemørbrad fra Australien –
Det er helt ok., at I tænker jeres!!!

Jeg har for resten fundet butikken, hvor jeg skal bestille anden og flæskestegen til jul, det bliver den dyreste flæskesteg vi nogensinde har sat tænderne i (ca. 350,- kr. for en mindre svinekam). Nå, men jeg klager nu ikke, det er rart vi kan få lavet en slags jul her trods alt, koste hvad det vil.
Børnene og jeg kommer en tur til Danmark omkring den 30. december og bliver hjemme i en uge, Søren er i vagt både jul og nytår i år, så han kan desværre ikke komme med.

Vejret  her er omkring 30 grader og fugtigheden er aftagende, så nu kan vi efterhånden spise vores aftensmad udendørs, og det nyder vi meget.

Ellers er alt vel her, Søren er utrolig glad for sit job og alle er ved godt mod.

Mange knus og tanker
Susanne & Co.

Siden sidst!!!

Så er det tid til lidt nyt fra vores expat-liv her i Oman.

Her er stadigvæk meget varmt og vi kan endnu ikke spise udendørs, men sidst i oktober skulle det blive bedre (vi håber!!!). Varmegraderne er nogle dage "kun" på omkring 35, men her er desværre stadigvæk meget fugtigt.

Børnene og jeg har fået vores opholdstilladelse på plads, så nu kan vi komme til Dubai m.m. Det var nu ellers sin sag at få ordnet det;-) Hernede fungerer det således, at vi skal have en Omansk manager med, for at tingene kan blive fikset. Anna Clara og jeg skulle have vores opholdstilladelse igennem Sørens firma, mens Mathias' skulle ordnes via skolen, da han er her på et student-visa. Nå, men Abdullah fra Sørens firma var vores manager, en fin fyr på omkring 60 år, der har ni børn i alderen 6 til 33 år, men jeg ved ikke hvor mange koner, det kunne jeg ikke lide at spørge ham om, men mon ikke han har tre, som er tilladt her i Oman.
Først skulle Anna Clara og jeg møde på en klinik, for at taget en blodprøve fordi myndighederne skal vide hvilken blodtype vi har, så vi mødte op på klinikken som var fyldt med hundredevis af Indere og Pakistanere, som også skulle have taget blodprøve. Alle mere eller mindre stirrede fuldstændig uhæmmet på os (nok mest på min smukke datter), og der var ækelt og beskidt, heldigvis fik vi kun et prik i fingeren og laboranten trykkede lidt blod ned på en plade, jeg ville absolut heller ikke have taget en blodprøve det sted!!! Nå, men derefter en tur til politistationen, hvor det tog ca. 3 timer at få bragt vores opholdstilladelse i orden, det foregik med fingreaftryk af samtlige fingre og udfyldelse af diverse formularer m.m. Senere samme dag blev Mathias kontaktet af hans skole, om at han skulle møde på politistationen for at få bragt sin opholdstilladelse i orden. Det tog så ca. 6 timer, og det er vildt underligt for de skulle ikke bruge hans blodtype og de skulle "kun" bruge fingreaftryk fra hans tommelfingre - mystisk, det afhænger måske af "hvordan vinden blæser" eller jeg skulle måske hellere sig "hvordan solen skinner"!!!

Siden sidst I hørte lidt nyt fra Oman, har Mathias taget dykkercertifikat hos et dykkercenter som ligger ca. 1,5 times kørsel herfra. Den ene af dagene hvor han skulle afsted tog Anna Clara og jeg med, og var ude på en bådtur hvor en del af passagererne skulle dykke og vi andre snorkle. Pludselig blev der vild aktivitet på båden og alle dykkerne iførte sig deres snorkeludstyr og sprang i vandet. Der gik lige et øjeblik, før Anna Clara og jeg forstod deres iver, men det viste sig at der var en hvalhaj på 5 meter lige omkring båden. I begynelsen vidste Anna Clara og jeg ikke rigtigt om en hvalhaj er farlig eller ej, men da vi fik at vide, at de kun spiser planktom, så sprang vi selvfølgelig også i, og det var en sjov og åbenbart sjælden oplevelse. Senere samme dag snorklede vi med havskildpadder og tusindvis af flotte fisk i alle regnbuens farver - en dejlig dag.

Mathias er startet i skolen, og det er ikke super godt. Niveauet hernede er meget lavt, så han finder det ret kedeligt. Han har mødt en Omansk medstuderende, som han har tilbragt lidt tid sammen med. Blandt andet har han været med på vandpibe-bar og ude at spise rigtig Omansk, hvilket vil sige, at man sidder på gulvet og spiser med fingrene - så han har da fået en på "opleveren". Mathias kommer hjem til DK på ferie fra den 3.-10. november, han har ferie fra skolen, og "trænger" lige til at komme en tur hjem;-)

Anna Clara derimod er meget begejstret for sin skole, hun er faldet rigtig godt til og har det godt både fagligt og socialt. Den 29. oktober rejser hun med skolen til Sri Lanka, hvor de skal bygge et hus til en fattig familie, det bliver forhåbentligt en super spændende tur. For tiden er eleverne ved at samle penge ind til projektet, så Anna Clara og et par stykker mere har "stemt dørklokker" her i compounded, og det har indtil videre indbragt små 10.000 kr. til projektet, og de mangler stadigvæk alle lejlighederne her, så det er helt godt gået. Jeg synes godt de må få samlet nogle flere penge ind, for jo billigere bliver det for os!!! Udgangspunktet er, at vi som forældre skal betale ca. 8.000 kr. for turen pr. elev, og det er da også en sjat. Jeg tror ikke umiddelbart der havde været opbakning for sådan et projekt i en almindelig klasse i DK, selvom det garanteret bliver en oplevelse for livet.
Jeg selv er startet i Cooking-Class, hvor jeg skal lære at lave Tunesisk, Marrocansk og Arabisk mad. Det foregår på et af de Internationale hoteller og vi er 6 i "klassen", hvor hotellet stiller deres køkken samt kok til rådighed. Jeg har kun været afsted en enkelt gang , men det "tegner" godt og de øvrige i "klassen" er vældig søde.
Jeg har også måtte tage mod til mig for at gå til frisøren. Jeg mangler jo min Sanne-frisør, men hun er så for en tid blevet skiftet ud med en fyr ved navn Zaid;-) Han har en salon på et af de fine hoteller i hovedstaden Muscat, så jeg måtte køre to timer hver vej for at komme til frisøren. Han er fra Jordan og en ok fyr, mit hår er dog blevet lidt kortere end beregnet, men hvad pokker det gror jo ud igen. I øvrigt tror jeg, at det bedste må være at være skaldet her på grund af varmen, men det har jeg altså ikke mod på;-). Efter frisøren power-shoppede jeg i Muscat, hvilket vil sige at jeg købe for 13 Rial, som er ca. 185 kr. i H&M. Her er ikke mange muligheder for shopping, så ju-hu for H&M - i mangel af bedre;-).

Forrige weekend kørte Søren, Mathias og jeg en tur ud til Wadi Al Hilti. En wadi er et udtørret flodleje i bjergene, der var dog vand i den wadi vi besøgte. Naturen i bjergene er virkelig flot, men det mest underlige er, at der bor folk der, fuldstændigt isoleret og ensomt (i min verden), men det er måske ikke anderledes end der stadigvæk bor beduiner i ørkenen.

Ellers bruger vi jo ind imellem tid ved svømmepølen, men slet ikke dagligt. Der er meget forskel på at holde ferie og så have sin hverdag her - og man bliver jo lidt vant til både sol og pøl, så det er lige pludselig ikke helt så interessant mere - men stadigvæk dejligt at have muligheden.

I sidste uge kørte Søren og jeg til Dubai, da vi manglede havemøbler, en sofa mere samt alle mulige andre småting. Det vigtigste (i Anna Claras øjne) vi kom tilbage med var Lakrids og Vingummi, det kan vi nemlig ikke købe i Oman. Igen hurra for Ikea, der sælger "Salte Sild", og for supermarkedet overfor Ikea, de har sandelig Haribo Vingummibamser - det smagte dejligt af Danmark;-). Vi havde fyldt bilen til bristepunktet, ikke mindst med grønne planter, som lå gemt under alle kasserne, vi må nemlig ikke indføre planter fra Dubai til Oman, og her i Oman er udvalget ikke særligt stort og de få vi kan få, er utroligt dyre.

Søren er stadigvæk utrolig glad for sit job, så det er jo dejligt. Jeg selv savner at gå på arbejde og ind imellem også vores liv i Danmark - selvfølgelig på godt og ondt. Jeg prøver dog også at minde mig selv om, at det måske er den eneste mulighed jeg nogensinde får, for at bruge min tid, som jeg har lyst til.


Vi glæder os utroligt meget til at få vores første besøg hjemmefra. Det får vi her den 10., hvor et sæt venner og deres 3 børn kommer til Oman. Vi har på forhånd planlagt en dykkertur samt en tur til Abu Dhabi, hvor vi skal overnatte på et hotel og tilbringe den efterfølgende dag i FerrariWorld, og der skulle vi vist få styret vores lyst til at køre i rutchebane - håber det bliver en morsom dag. Det bliver i hvert fald rigtig godt med besøg hjemmefra og vi har afsendt ordre på LAKRIDS - samt en regnjakke til Anna Clara. Hun skal bruge en regnjakke til turen til Sri Lanka, og jeg ved simpelthen ikke, hvor vi skal få fat i sådan en "sag" i Oman, så tak til Mette & Steen, for at gøre plads til regnjakken i deres kuffert.

Håber alle har det godt, jeg sender jer mange tanker, knus og kærlige hilsner
Susanne

Nyt fra Oman

Kære alle

Tak for god respons på bloggen;-)
Nu er det tid for lidt nyt:

I sidste uge var Anna Clara og jeg til informationsmøde på skolen for alle nye studerende, hvor vi bl.a. mødte hendes lærere og blev vist rundt på skolen. - Og ja, jeg brillierede med at falde ned af trapperne, og var tæt på at rive en masse andre med i faldet, men nåede det gudskelov ikke. Så gad vide om jeg nu bliver omtalt, som hende den klodsede dansker eller måske som flodhesten fra Danmark !!! Der skete dog ikke alverden med mig, bortset fra at jeg i et par dage var lidt mørbanket i hele kroppen.
Men ellers er vi så småt ved at finde en hverdag,, Anna Clara er startet i skole, og det er selvfølgelig en stor omvætning for hende, men hun klarer det super flot;-) Hun møder hver dag fra 8.15 - 15.15, undtagen onsdag hvor hun har fri kl. 12.50. Det er jo generelt længere dage end i Danmark og al undervisning og socialt foregår på engelsk, så der er ikke noget at sige til, at hun er træt, når hun kommer hjem. Det er noget man skal vænne sig til.  Der er dresscode i skolen, så ingen jeans, og hun må "kun" være iklædt blåt, hvidt og khaki.

De har ikke noget køleskab i skolen, så hver dag medbringer hun sin egen lunch-box (køletaske), så hendes mad ikke bliver dårlig pga. varmen:

Prisen for at Anna Clara kan gå på skolen er ca. 105.000 dkr. for 10 måneders undervisning, så det er jo en god slat. Heldigvis er det en del af pakken, så det er firmaet som Søren er ansat i der betaler.
Mathias starter på collgege på lørdag, det bliver godt for ham at komme igang, selvom han vist trives udmærket med at holde "ferie" p.t. Hans skolegang er ikke så kostbar som Anna Claras, det koster "kun" knap 50.000 dkr. for 2 semestre, men det bliver heldigvis også betalt.

Mathias og jeg er jo "hjemmegående" lige p.t., så han og jeg øver os i at køre bil hernede. Jeg har fået en eller anden stor 4-hjulstrækker, og den er ganske udmærket, men befolkningen hernede kører helt vildt stærkt og tager absolut ingen hensyn. Infrastrukturen her er også meget anderledes end hjemme og jeg synes byen er svær at finde rundt i - så puh-ha det er lidt af en udfordring - nok især mest for mig - ikke så meget for Mathias (de unge mennesker føler sig jo på en eller anden måde udødelige!!).

Derudover træner Mathias i fitnesscentret dagligt og spiller fodbold sammen med Søren og andre expats hver lørdag aften, så mon ikke han kommer i god form. Han nyder i hvert fald at dyrke al den sport.
Imorgen (det er weekend hernede) kører han, Anna Clara og jeg (Søren er i vagt) til noget der hedder Al Sawadi Beach Resort som ligger 1-1,5 time herfra. Mathias starter på dykkerkursus og Anna Clara og jeg vil så slappe af, gå på stranden og nyde de øvrige faciliteter på resortet  - jeg tror faktisk vi kan leje heste der, så det kunne være hyggeligt med en ridetur på stranden.

Mathias og Søren var ved frisør forleden dag, og det foregår på gammeldagsvis med barberkost og kniv. Mathias var lidt nervøs, da frisøren kom med kniven, men det gik hurtigt og resultatet var meget fint. Det koster ca. 2 Omanske rial at gå til frisøren, hvilket svarer til ca. 26-28 kroner, så det er da til at betale.

Jeg er også ved at finde ud, hvor jeg skal gøre mine daglige indkøb. Her ligger et meget fint indendørs frugtmarked, hvor de har alt hvad man skal bruge i den daglige husholdning, samt mere til. Derudover er her et fiskemarked, hvor Søren var ude og købe fladfisk og tunsteaks forleden dag. Det er utroligt billigt at handle på fiskemarkedet, og fiskene er helt friske, så det er bare en fornøjelse. Jeg kan dog ikke selv finde vejen derud endnu, men det kommer vel;-)

Søren er blevet udnævnt til 1. senior lods - flot gået - og det er han selvfølgelig utrolig glad for (jeg er også, for det udløser en lønstigning på 25%, og opvejer næsten det jeg tjente i Danmark). Jeg venter dog stadigvæk på børnenes og mit Resident Card, ellers var vi nok taget til Dubai for at shoppe i weekenden og fejre udnævnelsen, så øv øv. Søren er sikkert glad over, at jeg ikke har kortet endnu, han skal nemlig arbejde hele weekenden ;-).

Alt tager tid hernede, meget meget meget lang tid. Abdullah (en fra Sørens firma) er ved at få lavet vores Resident Card i hovedstaden, og det har taget lidt over en uge nu. Han afventer de sidste papirer, og så er det sidste step, at vi skal på politistationen sammen med Abdullah (vi kan ikke gøre det selv) for at få lavet fingeraftryk og blive registreret, så hold op det tager tid. Det næste trin er, at Mathias og jeg skal have et Omansk kørekort, og til en eller anden test, men det tager sikkert også sin tid. Ens tålmodighed bliver godt nok prøvet af, og jeg er jo ikke kendt for at have den største!!! Så om ikke andet, så lærer jeg vel lidt i den henseende!!!

Vi har i øvrigt fået en invitation til et Omansk bryllup. Det er en sekretær i Sørens firma, hvis søster skal giftes, som har inviteret os (sikkert også resten af firmaet). Det er meget anderledes i forhold til Danmark, brud og brudgom holder ikke bryllup sammen, så Søren og Mathias må tage til mandens bryllup og Anna Clara og jeg til kvindens. Vi har aldrig mødt hende, ej heller sekretæren, men jeg har hørt fra nogle andre hernede at det har høj status jo flere europæere du inviterer, så det er vel derfor vi er inviteret, underligt, men bliver uden tvivl en stor oplevelse.

Jeg vil slutte igen, Mathias og jeg vil tage en tur til stranden, inden Anna Clara skal hentes fra skole.

Ha' det godt og pas på jer selv.

Knus
Susanne

Den første uge i Oman

Kære alle

Jeg har lavet en blog, hvor jeg vil skrive lidt om vores oplevelser i Oman, samt ligge billeder ind. I må meget gerne skrive beskeder til os her på bloggen, på min mail adresse som er: swesterskov@mail.dk eller skype mig på susanne.westerskov - det er så dejligt, at have kontakt med jer derhjemme.

Vi rejste fra Danmark den 30. august, efter diverse forhindringer - seneste forhindring var, at jeg brækkede en tand to dage før afrejse, men fik det heldigvis fikset;-).

Vores tur herned foregik på business-class og det er ikke at foragte, gid man skulle det hver gang man skal ud at flyve, men så skal man nok være gift med en olie-sheik fra Qatar eller Saudi, og ikke med en lods fra Danmark!!!
Nå, men vi ankom til hovedstaden som hedder Muscat sent om aftenen og havde lidt problemer med at få vores visa, da Mathias' skole havde arrangeret et students-visa til ham, og ingen kunne finde det. Det lykkedes dog til sidst, da en ældre herre fandt ud af at kigge i den stak de havde liggende, og vupti der var sandelig et visa til ham. Nå, Anna Clara og jeg fik vores midlertidige visum, indtil vi modtager vores opholdstilladelse, hvilket kan tage et par uger eller tre, og som betyder at vi rent faktisk ikke må forlade Oman i den periode, ellers skal proceduren starte forfra igen - så vi bliver her!
Søren havde informeret os om, at vi ville blive hentet af en høj skaldet chauffør, som ville køre os hen til "vores" hus i Sohar, som ligger ca. 2 timer fra lufthavnen - Søren var på arbejde, og havde derfor ikke mulighed for at hente os. Vi ledte efter en høj skaldet fyr blandt en hel masse indere og fik pludselig øje på et A4-ark hvor der stod: fam. Westerskov, og sikke en overraskelse, det var ikke en høj skaldet fyr, men Ineke og Marike som bor i samme comphound som os, og de var kørt afsted for at hente os, dejligt. De kommer fra New Zealand og vi har været sammen med dem flere gange bl.a. til middag hos dem og på dykkertur m.v., når vi har været på besøg hos Søren, og Anna Clara skal gå i klasse med Marike.
Vel hjemme i huset brugte vi de første dage på at slappe af, pakke ud og være samlet som familie igen. Børnene og jeg prøver at vænne os til varmen, for her er meget varmt, selvom alle fortæller os, at her er køligere end sidste år, okay jeg synes altså 40 grader og skyfrit er meget varmt, så godt jeg ikke var her sidste år!!! Tænker jeg må prøve at tabe mig nogle kilo, for der er jo noget som hedder "at de fede må svede", håber det vil kunne hjælpe mig en smule.

For at opleve lidt andet end Sohar, har vi tilbragt tre dage i hovedstaden, hvor vi boede på et dejligt hotel, og badede på stranden og i poolen. Derudover besøgte vi Mutrah Souk, som er de gamle handelsgader, hvor de lokale gør deres indkøb. Det var en rigtig god oplevelse, bortset fra at de har røgelsespinde stående overalt, og det bliver ret hurtigt kvalmende i små gader blandet med høje varmegrader. Derudover besøgte vi Omans største moske, som sultanen har bygget for hans egne midler, og hvor Anna Clara og jeg måtte bære tørklæde og absolut være tækkeligt klædt. Jeg måtte ikke engang tage ærmerne op til albuerne, og min skjorte skulle være fuldstændig lukket i halsen, selvom jeg havde en top under. Vi overlevede og moskeen var utrolig flot. Senere på dagen tog vi til et shopping-mall, hvor vi fik handlet lidt skole-tøj til Anna Clara. Der er dresscode, hvilket betyder at hun skal gå i hvidt, beige eller blåt og absolut ingen cowboybukser, men det kunne jo være meget værre.

Vel hjemme i Sohar igen, sluttede Mathias af med en træning i fitnesscentret og et slag tennis sammen med Søren og Anna Clara.

Idag har jeg bagt rugbrød - hurra for Ikea som sælger "shake and bake" rugbrød, så nu står den på nybagt brød, dansk dåseleverpostej og oksespegepølse fra slagteren i Odense. Vi skal nu ellers ikke klage over udvalget i Carrefour, hvor vi handler ind, man kan stort se få det meste, så vi kommer i hvert fald ikke til at sulte.

Imorgen skal Anna Clara og jeg til møde på hendes kommende skole, der er informationsmøde for nye elever og forældre inden hun skal starte på lørdag - her er weekend torsdag og fredag, som også er noget vi skal vænne os til.

Alt i alt er vi alle ved godt mod og har det godt.

Pas godt på jer selv.

Stort knus

Susanne & Co.

PS jeg ligger billeder ind en af de nærmeste dage.