Her er stadigvæk meget varmt og vi kan endnu ikke spise udendørs, men sidst i oktober skulle det blive bedre (vi håber!!!). Varmegraderne er nogle dage "kun" på omkring 35, men her er desværre stadigvæk meget fugtigt.
Børnene og jeg har fået vores opholdstilladelse på plads, så nu kan vi komme til Dubai m.m. Det var nu ellers sin sag at få ordnet det;-) Hernede fungerer det således, at vi skal have en Omansk manager med, for at tingene kan blive fikset. Anna Clara og jeg skulle have vores opholdstilladelse igennem Sørens firma, mens Mathias' skulle ordnes via skolen, da han er her på et student-visa. Nå, men Abdullah fra Sørens firma var vores manager, en fin fyr på omkring 60 år, der har ni børn i alderen 6 til 33 år, men jeg ved ikke hvor mange koner, det kunne jeg ikke lide at spørge ham om, men mon ikke han har tre, som er tilladt her i Oman.
Først skulle Anna Clara og jeg møde på en klinik, for at taget en blodprøve fordi myndighederne skal vide hvilken blodtype vi har, så vi mødte op på klinikken som var fyldt med hundredevis af Indere og Pakistanere, som også skulle have taget blodprøve. Alle mere eller mindre stirrede fuldstændig uhæmmet på os (nok mest på min smukke datter), og der var ækelt og beskidt, heldigvis fik vi kun et prik i fingeren og laboranten trykkede lidt blod ned på en plade, jeg ville absolut heller ikke have taget en blodprøve det sted!!! Nå, men derefter en tur til politistationen, hvor det tog ca. 3 timer at få bragt vores opholdstilladelse i orden, det foregik med fingreaftryk af samtlige fingre og udfyldelse af diverse formularer m.m. Senere samme dag blev Mathias kontaktet af hans skole, om at han skulle møde på politistationen for at få bragt sin opholdstilladelse i orden. Det tog så ca. 6 timer, og det er vildt underligt for de skulle ikke bruge hans blodtype og de skulle "kun" bruge fingreaftryk fra hans tommelfingre - mystisk, det afhænger måske af "hvordan vinden blæser" eller jeg skulle måske hellere sig "hvordan solen skinner"!!!
Siden sidst I hørte lidt nyt fra Oman, har Mathias taget dykkercertifikat hos et dykkercenter som ligger ca. 1,5 times kørsel herfra. Den ene af dagene hvor han skulle afsted tog Anna Clara og jeg med, og var ude på en bådtur hvor en del af passagererne skulle dykke og vi andre snorkle. Pludselig blev der vild aktivitet på båden og alle dykkerne iførte sig deres snorkeludstyr og sprang i vandet. Der gik lige et øjeblik, før Anna Clara og jeg forstod deres iver, men det viste sig at der var en hvalhaj på 5 meter lige omkring båden. I begynelsen vidste Anna Clara og jeg ikke rigtigt om en hvalhaj er farlig eller ej, men da vi fik at vide, at de kun spiser planktom, så sprang vi selvfølgelig også i, og det var en sjov og åbenbart sjælden oplevelse. Senere samme dag snorklede vi med havskildpadder og tusindvis af flotte fisk i alle regnbuens farver - en dejlig dag.
Mathias er startet i skolen, og det er ikke super godt. Niveauet hernede er meget lavt, så han finder det ret kedeligt. Han har mødt en Omansk medstuderende, som han har tilbragt lidt tid sammen med. Blandt andet har han været med på vandpibe-bar og ude at spise rigtig Omansk, hvilket vil sige, at man sidder på gulvet og spiser med fingrene - så han har da fået en på "opleveren". Mathias kommer hjem til DK på ferie fra den 3.-10. november, han har ferie fra skolen, og "trænger" lige til at komme en tur hjem;-)
Anna Clara derimod er meget begejstret for sin skole, hun er faldet rigtig godt til og har det godt både fagligt og socialt. Den 29. oktober rejser hun med skolen til Sri Lanka, hvor de skal bygge et hus til en fattig familie, det bliver forhåbentligt en super spændende tur. For tiden er eleverne ved at samle penge ind til projektet, så Anna Clara og et par stykker mere har "stemt dørklokker" her i compounded, og det har indtil videre indbragt små 10.000 kr. til projektet, og de mangler stadigvæk alle lejlighederne her, så det er helt godt gået. Jeg synes godt de må få samlet nogle flere penge ind, for jo billigere bliver det for os!!! Udgangspunktet er, at vi som forældre skal betale ca. 8.000 kr. for turen pr. elev, og det er da også en sjat. Jeg tror ikke umiddelbart der havde været opbakning for sådan et projekt i en almindelig klasse i DK, selvom det garanteret bliver en oplevelse for livet.
Jeg selv er startet i Cooking-Class, hvor jeg skal lære at lave Tunesisk, Marrocansk og Arabisk mad. Det foregår på et af de Internationale hoteller og vi er 6 i "klassen", hvor hotellet stiller deres køkken samt kok til rådighed. Jeg har kun været afsted en enkelt gang , men det "tegner" godt og de øvrige i "klassen" er vældig søde.
Jeg har også måtte tage mod til mig for at gå til frisøren. Jeg mangler jo min Sanne-frisør, men hun er så for en tid blevet skiftet ud med en fyr ved navn Zaid;-) Han har en salon på et af de fine hoteller i hovedstaden Muscat, så jeg måtte køre to timer hver vej for at komme til frisøren. Han er fra Jordan og en ok fyr, mit hår er dog blevet lidt kortere end beregnet, men hvad pokker det gror jo ud igen. I øvrigt tror jeg, at det bedste må være at være skaldet her på grund af varmen, men det har jeg altså ikke mod på;-). Efter frisøren power-shoppede jeg i Muscat, hvilket vil sige at jeg købe for 13 Rial, som er ca. 185 kr. i H&M. Her er ikke mange muligheder for shopping, så ju-hu for H&M - i mangel af bedre;-).
Forrige weekend kørte Søren, Mathias og jeg en tur ud til Wadi Al Hilti. En wadi er et udtørret flodleje i bjergene, der var dog vand i den wadi vi besøgte. Naturen i bjergene er virkelig flot, men det mest underlige er, at der bor folk der, fuldstændigt isoleret og ensomt (i min verden), men det er måske ikke anderledes end der stadigvæk bor beduiner i ørkenen.
Ellers bruger vi jo ind imellem tid ved svømmepølen, men slet ikke dagligt. Der er meget forskel på at holde ferie og så have sin hverdag her - og man bliver jo lidt vant til både sol og pøl, så det er lige pludselig ikke helt så interessant mere - men stadigvæk dejligt at have muligheden.
I sidste uge kørte Søren og jeg til Dubai, da vi manglede havemøbler, en sofa mere samt alle mulige andre småting. Det vigtigste (i Anna Claras øjne) vi kom tilbage med var Lakrids og Vingummi, det kan vi nemlig ikke købe i Oman. Igen hurra for Ikea, der sælger "Salte Sild", og for supermarkedet overfor Ikea, de har sandelig Haribo Vingummibamser - det smagte dejligt af Danmark;-). Vi havde fyldt bilen til bristepunktet, ikke mindst med grønne planter, som lå gemt under alle kasserne, vi må nemlig ikke indføre planter fra Dubai til Oman, og her i Oman er udvalget ikke særligt stort og de få vi kan få, er utroligt dyre.
Søren er stadigvæk utrolig glad for sit job, så det er jo dejligt. Jeg selv savner at gå på arbejde og ind imellem også vores liv i Danmark - selvfølgelig på godt og ondt. Jeg prøver dog også at minde mig selv om, at det måske er den eneste mulighed jeg nogensinde får, for at bruge min tid, som jeg har lyst til.
Vi glæder os utroligt meget til at få vores første besøg hjemmefra. Det får vi her den 10., hvor et sæt venner og deres 3 børn kommer til Oman. Vi har på forhånd planlagt en dykkertur samt en tur til Abu Dhabi, hvor vi skal overnatte på et hotel og tilbringe den efterfølgende dag i FerrariWorld, og der skulle vi vist få styret vores lyst til at køre i rutchebane - håber det bliver en morsom dag. Det bliver i hvert fald rigtig godt med besøg hjemmefra og vi har afsendt ordre på LAKRIDS - samt en regnjakke til Anna Clara. Hun skal bruge en regnjakke til turen til Sri Lanka, og jeg ved simpelthen ikke, hvor vi skal få fat i sådan en "sag" i Oman, så tak til Mette & Steen, for at gøre plads til regnjakken i deres kuffert.
Håber alle har det godt, jeg sender jer mange tanker, knus og kærlige hilsner
Susanne
