Lidt nyt igen fra Oman…..
En lille opdatering her fra lune Oman. Vi har omkring 27-30 grader om dagen, hvilket det burde være hele året, da det absolut er til at holde ud. Aftenerne svinger meget, nogle aftener er her koldt mens andre er mere lune. Klimaet hernede gør så, at selv om vi har ”vinter” så har vi (vores gartner) sat tomatplanter, og vi er begyndt at plukke af dem. Ligeledes står vores jordbærplanter med masser af blomster lige nu, så vi glæder os til at plukke jordbær, når de er klar til det – garanteret før de Danske;-)
Hele området hvor vi bor bliver passet af et utal af Indiske gartnere, og de passer så også vores individuelle haver. Vores lille gartner, som I kan se på billedet herunder passer vores have og sørger for at alt bliver vandet – Inden billedet blev taget smøgede han lige buksebenene ned og rettede lidt på frisuren;-) Det siges at en gartner tjener omkring 40-50 Rial om måneden, hvilket svarer til mellem 600 – 750 kr., derudover har de fri bolig. Det er jo ikke meget i vores målestok, heller ikke set i forhold til priserne i Oman, men hvor utroligt det end lyder, så er det mere end de kan tjene i Indien!!! Vi bestikker ham med kartoner af smøger, vand og sodavand, så vores have er pænere og har flere blomster end de andre på vores vej – det er vel det man kalder for ”Win win situation”!!!
Vi har jo lige haft en uges pragtfuldt besøg fra Danmark, så der blev rigtig snakket og grinet og vi nød besøget i fulde drag. Ind imellem grinene blev der også tid til at komme lidt omkring, eller rettere langt omkring ;-) Her er jo meget lange afstande, så vi får kørt nogle kilometer. Planen var at vi skulle tilbringe den første dag i Dubai og skulle på lidt sightseeing, men det blev nu meget begrænset. Der var nemlig sandstorm i Dubai, det er ikke særligt behageligt og du kan ikke se ret meget. Det minder faktisk lidt om en snestorm, selvfølgelig bare med sand, hvor alt bliver uklart og det er generelt ikke morsomt at færdes i. Vi nøjes derfor med at spise brunch på en hyggelig cafe og så skyndte vi os at køre til Oman.
Sightseeing i Oman handler meget om den flotte natur og det autentiske Mellemøsten, så på trods af, at vi ”kun” bor 2 timers kørsel fra Dubai, så er kontrasten helt enorm. Hvor du i Dubai finder det ene store luksuriøse hotel efter det andet, verdens højeste bygning og hvor der er fyldt med skyskrabere, indendørs skiløjpe, indkøbscentre med 1800 butikker m.m. så er Oman fuldstændig anderledes. Ingen store shopping centre, ingen skyskrabere, ingen atypiske forlystelser, og intet specielt at ”prale” af.
Nå, men sightseeingen i Oman startede med at vi kørte til hovedstaden og besøgte den største moske i Oman og bagefter tog vi et hurtigt kig i den lokale souk. Der er rigtig hyggeligt i souken, men desværre var der to krydstogtsskibe i havnen og passagererne havde åbenbart besluttet sig for også at besøge souken, med det resultat at det vrimlede med mennesker i meget små og smalle gader. Vores besøg blev derfor meget kort, men alle fik da lige en indtryk af de gamle handelsgader.
Sightseeing i Oman handler meget om den flotte natur og det autentiske Mellemøsten, så på trods af, at vi ”kun” bor 2 timers kørsel fra Dubai, så er kontrasten helt enorm. Hvor du i Dubai finder det ene store luksuriøse hotel efter det andet, verdens højeste bygning og hvor der er fyldt med skyskrabere, indendørs skiløjpe, indkøbscentre med 1800 butikker m.m. så er Oman fuldstændig anderledes. Ingen store shopping centre, ingen skyskrabere, ingen atypiske forlystelser, og intet specielt at ”prale” af.
Nå, men sightseeingen i Oman startede med at vi kørte til hovedstaden og besøgte den største moske i Oman og bagefter tog vi et hurtigt kig i den lokale souk. Der er rigtig hyggeligt i souken, men desværre var der to krydstogtsskibe i havnen og passagererne havde åbenbart besluttet sig for også at besøge souken, med det resultat at det vrimlede med mennesker i meget små og smalle gader. Vores besøg blev derfor meget kort, men alle fik da lige en indtryk af de gamle handelsgader.
For at få et indtryk af den flotte og særprægede natur i Oman skulle vi selvfølgelig igen ud at se en Wadi. Her kravlede vi over stok og sten, og efter anstrengelserne spiste vi vores medbragte frokost. Endnu en gang kom der en af de lokale drenge for området, som gerne ville vise os vej. Jeg undres gang på gang over hvor de kommer fra, de ligesom dukker op ud af ”det blå” og er der bare lige pludselig. De er altid meget søde og hjælpsomme og giver gerne os halv-gamle en ”hånd”, hvis vi har brug for det – og det kan jo hænde;-)
En af de andre dage kørte vi en tur i ørkenen, og det er altså bare helt fantastisk, sikke nogle farver. Denne gang kørte vi ca. en times tid ind i landet og det er et helt utroligt syn der møder os. Sandet er nærmest helt orange og forandrer sig konstant alt afhængig af hvordan ”vinden blæser”!!!
Desværre går en uge alt for stærkt, men jeg håber og tror at vores familie fik et billede af Oman og den anderledes kultur der er her.
Det er meget sjovt at tænke på, at nogle af de ting som vores familie nævnte som værende anderledes, dem tænker jeg slet ikke over længere. For eksempel hvor jeg i starten hele tiden bed mærke i deres anderledes påklædning – alle Omanske mænd er iført disdash og alle kvinderne bærer abaya (løshængende kjole) samt forskellige former for hovedbeklædning (niqab eller hijab) – så ser jeg det overhovedet ikke i dag. Det er også lidt sjovt, at jeg i starten hernede synes, at alt hvad du kan købe i butikkerne var grimt, men nu synes jeg faktisk, at der findes mange pæne ting – SÅ ER DET VIST PÅ TIDE AT VENDE NÆSEN HJEMAD!!!!!
Lige nu er det ret præcist et år siden, der var protester og uroligheder hernede. Vi var derfor blevet advaret om, at der ville blive ballade igen, men har ikke mærket til noget. Her er meget politi på vejene og særlige indsatsstyrker kører rundt i byen. Ind imellem forefindes der check-pointer og militærpolitiet holder ligeledes rundt omkring i byen. I sidste uge læste jeg i avisen, at der var en sat ild til en skole og at flere var anholdt, men alt virker nu roligt og fredeligt.
Jeg har i øvrigt fået kontakt til en institution i hovedstaden som(den eneste i Oman) arbejder med børn med især mentale handicap, og jeg skal ned at besøge dem. De er meget interesseret i om jeg kan hjælpe dem og evt. give dem noget feedback på det de laver. Jeg glæder mig meget til at se stedet og høre hvilken indsats de yder, så jeg har en aftale med en koordinator samt direktøren i næste uge.
Den kommende tid byder på flere besøg, som vi glæder os meget til. Derudover har Anna Clara travlt med at øve sammen med skolebandet til den kommende musik festival her i byen, hvor de skal optræde med en del numre. Udover at synge/spille til musikfestivalen skal hun også sælge ”caps” sammen med en af pigerne fra skolen. Festivalen løber af stablen over tre aftener forskellige steder i byen, og det skulle efter sigende været meget hyggeligt og nogle gode dage.
Vi skal også til International aften som afholdes på Anna Claras skole. Det foregår ved af forældre/elever fra skolen er inddelt i kontinenter og skal lave noget typisk dansk mad, som hele byen er inviteret til at komme at købe. Jeg var længe i tænkeboks omkring dansk mad, og alt hvad jeg kom i tanke om var med svinekød, og det er jo ikke så smart da der kommer temmelig mange af de lokale samt at svinekød koster en formue, de få steder vi kan købe det. Det er derfor endt med, at jeg bager brunsviger, laver gammeldags æblekage og den anden danske familie laver lagkage og bager boller – så temaet må være ”dansk fødselsdag”. Det skal nu nok blive hyggeligt og jeg hørte i dag, at der er udleveret 600 billetter, så det lyder som om, det er et populært arrangement.
Ellers så prøver vi på om vi kan få billetter til en Elton John koncert som afholdes i Abu Dhabi den 29. marts, men arrangementet er først lige faldet på plads, så jeg tror ikke de har fået trykt billetterne endnu, det bliver nok in-shallah (om gud vil!!!).
Denne weekend bød så på lidt ud over det sædvanlige;-) Torsdag blev vi inviteret til party hos en ”driver” fra Sørens firma. Det foregik ca. en kilometer herfra inde i en bananplantage. Da vi ankom omkring kl. 22, var vi de eneste ”hvide” og vi endte vist med at være 7 i alt ellers var det udelukkende mænd fra UAE og Oman samt få unge Omanske kvinder, som de kaldte ”bad girls”. Der var dækket op på store måtter/tæpper og der blev serveret grillmad, salat, nødder m.m. Men det mest utrolige var, at det flød med sprut, øl, Breezere m.m., og kvinderne både røg og tog tørklæderne af. Der blev spillet Arabisk musik og danset, ja selv jeg måtte ud at svinge ”træ-benet”. Det er jo ellers ikke det kulturen hernede byder mest af, og jeg forstår det ikke, for alkohol kan ikke købes i butikkerne. Det kræver at man har en speciel licens, hvor ens arbejde skal udfylde et skema, samt skrive under på at man ikke er muslim og så betaler man et beløb for at få lov til at købe alkohol. Man får så udleveret et ”pas”, hvor der helt nøjagtigt bliver skrevet ind, hvor meget man køber – vi har en licens, så vi kan købe for ca. 750 kroner om måneden. Vi har vist tre sprutbutikker her i vores by, og de ser fuldstændig anonyme ud og ligger helt for sig selv, ingen reklamer eller lignende, det er nemlig ikke tilladt. Det var rigtig hyggeligt og sjovt at opleve, og inden vi forlod festen skulle vi have et stort fad med hjem med ris og grøntsager og nærmest en kvart ged;-)
Fredag kørte vi en tur ud til kamel-racerbanen, og her kaldte nogle unge Omanske fyre på os, som ville vise os deres racerkameler. De var meget flotte og fortalte at prisen for en racerkamel er fra omkring 225.000 kr. og op efter. Vi fik også tilbuddet om, at prøve at komme op at sidde på en af kamelerne. Det var en meget underlig fornemmelse, men både Søren og jeg prøvede. Heldigvis hoppede Søren op først, og jeg tror at han fik alle kamel-lopperne for nu er han fyldt med stik på sine lægge og jeg har ikke en eneste – det kan man vel kalde at være en gentleman;-)
Ude i samme område mødte vi en farmer, som har både kameler og geder. Han inviterede os ind for at se hans farm, og inden jeg så mig om, havde jeg fået stukket et få dage gammelt gedekid i armene. Farmen lignede noget frygteligt ”lort”, men farmeren virkede glad og stolt. Generelt er Omanerne meget gæstfrie og selv om de ikke kan snakke engelsk, så vil de vældig gerne i kontakt med os – og det er absolut ikke for at få penge af os.
Jeg beklager, men der er tilsyneladende problemer med serveren for jeg kan ikke oploade flere billeder, så I må nøjes med billedet af vores Indiske gartner - Søren kalder ham Bobbi, men vi ved ikke hvad han hedder, han kan ikke tale engelsk;-)
Ellers er alt vel her og jeg ønsker for jer alle, at det danske forår må være lige om hjørnet – så det kan mærkes;-)
Mange kærlige hilsner og tanker
Susanne