Sidste indlæg fra Oman !!!

Kære alle

Så er nedtællingen meget kraftigt igang, vi har ikke mange dage tilbage her i smukke Oman.

Siden sidst har vi jo blandt andet fejret Anna Claras 16 års fødselsdag. Jeg havde arrangeret, at vi skulle til Dubai og havde booket værelse på på Atlantis The Palm, som er et meget stort hotel yders på palmen i Dubai. Derudover havdet jeg arrangeret, at Anna Clara og jeg skulle ud at svømme med delfiner. Det hele skulle være en "surprise" for hende, men desværre kom Søren til at afsløre planen for hende dagen før, så han er blevet "mobbet" lidt - med god grund :-) Vi havde en fantastisk oplevelse og nød opholdet i fulde drag.

Anna Clara fik aflsuttet skolen med en utrolig hyggelig og lettere højtidelig "graduering" på et af de store hoteller. Det var en stor årgang 10 der blev færdige i år, hvilket vil sige 8 elever (6 nationaliteter) :-). Som det ser ud nu vil der til næste år kun være 3 elever der afslutter klasse 10, så der bliver god mulighed for individuel undervisning for de tre i næste skoleår. Det er nu lidt underligt at eleverne bliver gradueret på trods af, at de ikke har modtaget deres eksamensresultater, dem får de ikke før sidst i august, da de er sendt til Cambridge University for at blive bedømt. Vi tror på at hendes eksamen er gået ok, under alle omstændigheder har hun lært rigtig meget på alle områder. Skoleåret blev tillige afsluttet med en ceremoni i skolens sportshal, hvor der blev spillet musik, sunget, vist diasshow fra det forløbne år, holdt taler samt taget afsked med alle dem der forlader Oman. Der var mange tårer fra både elever, forældre og lærere, men absolut en god afslutning på skoleåret. Der er blevet knyttet mange gode venskaber på tværs af verden samt på tværs af alderstrin, alle kender alle på skolen som har omkring 300 elever, og vi kan vel nærmest betegnes som "en stor familie".Det har været en fantastisk oplevelse, som vi vil mindes med glæde.

Derudover har vi i den sidste tid været til mange fester blandt andet har vi været til et Moulin Rouge bal, pool partys samt diverse afskedsfester. Jeg har selv haft middag for 25 damer, hvor der blev spist, snakket og drukket masser af champagne og rødvin.

Lige nu har vi besøg af Mathias samt to af hans venner. Jeg hentede drengene i Dubai sidste torsdag og vi overnattede der til fredag. Fredag tog vi en hurtig sightseeing i Dubai og fortsatte derefter til Oman. Her har vi brugt tiden i poolen, været en tur i ørkenen samt på en fantastisk bådtur forleden dag. Her fik vi igen snorklet, svømmet, blev trukket på "banan" samt fik serveret friske bålstegte fisk, nyplukkede mangoer og dadler. En rigtig dejlig dag med 40 grader i skyggen :-)

Drengene rejser retur til Danmark imorgen og Anna Clara og jeg rejser på søndag. Det er planlagt så Mathias kan nå hjem og få ordnet hus og have før jeg ankommer :-) Lidt naiv har en mor vel lov til at være :-).

Det blev afslutningen på bloggen fra vores oplevelse i Oman. Det har været en dejlig oplevelse og vi har nydt det. Det er selvfølgelig lidt svært at sige farvel til alle de dejlige mennesker vi har mødt hernede og ikke mindst at sige farvel til Søren som jo bliver. Heldigvis bliver det "kun" et på-gensyn til dette smukke land og en masse søde mennesker, da vi jo heldigvis skal herned igen.

Tak for til alle der har besøgt os hernede, tak for alle mails, Skype- og Viber opkald, sms'er og små hilsner på Facebook, det har betydet rigtig meget for mig (os).

Rigtig god sommer til jer alle, jeg prøver om det er muligt at tage 15 grader med hjem, når jeg rejser på søndag, for jeg er lidt bekymret for at komme til at fryse - og de kan vist sagtens undvære 15 grader her i Oman.

Glæder mig til at se jer.

Knus og mange kærlige hilsner
Susanne

Lidt nyt fra Oman:

Så har vi sendt alle vores gæster retur til Danmark igen. Det har været utroligt dejligt med besøg hjemmefra, først og fremmest fordi det har været pragtfuldt at være sammen med både familie og venner og dernæst er det dejligt at have fået diverse forsyninger af magasiner/blade, Gajoler og andet slik, men bedst af alt diverse salamier fra vores favorit slagter i Odense J. Vi har virkelig ”sparet” på dem, for nu går der jo nogle måneder igen, før vi kan få det ”i hus”. Mange mange tak for jeres besøg og alle de godter i medbragte – og tak fordi I fik lavet lidt støj, det trængte vi til J
Vi var rundt på lidt sightseeing i Oman både til lands og til vands. Vi fik endnu et par gange eller tre set Den store moské i hovedstaden samt sultanens palads og kørte nogle ture ud i ørkenen.
Her er efterhånden tæt på de 40 grader, så det med udendørs seværdigheder er ved at være slut, her er ganske simpelthen for varmt.

Nu er vi jo tilbage i hverdagen igen med hver vores gøremål. Anna Clara er ved at være færdig med selve undervisningen i skolen, og skal være klar til eksamen, som foregår her i maj måned. Det er meget anderledes end det danske skolesystem. Hvert fag består af flere prøver, og de fleste fag skal hun op i tre gange, og op til tre fag pr. dag. Her er så ingen mundlige prøver og hun får ikke resultaterne før i slutningen af august. Selve gradueringen foregår ved en højtidelig ceremoni den 9. juni med efterfølgende middag for elever og forældre på et af de Internationale Hoteller.
Søren trives stadigvæk i sit job, firmaet har fået ansat en lods mere og der er blevet ændret i deres vagtplan, hvilket har medført en del flere fridage i træk, så det er rigtig fint.
Jeg selv laver stadigvæk lidt for skolen, men forsøger også at få motioneret 5 gange om ugen i vores ”træningscenter”, svømmet i poolen og få læst bøger. Inden vi ser os om, så er vi jo på vej mod Danmark igen, den sidste tid hernede kommer til at gå rigtig stærkt. Anna Clara og jeg forventer at komme til Danmark den 8. juli og Søren kommer så ugen efter for at holde næsten en måneds ferie hjemme.
Anna Clara starter om alt går vel på Skt. Knuds Gymnasium efter sommerferien og jeg er så småt gået i gang med at undersøge jobmarkedet i Danmark – og uha jeg synes ikke det ser så fantastisk ud (det kommer dog ikke bag på mig);-). Jeg håber der byder sig noget, regeringen må da få sat nogle nye tiltag i gang indenfor beskæftigelsesområdet inden de går på sommerferie – det krydser jeg i hvert fald fingre for.

Udover diverse arrangementer i Anna Claras skole, byder de næste par måneder også på et par fester. Vi skal bl.a. til et party på et lækkert hotel i hovedstaden. Temaet er ”Moulin Rouge” , så jeg skal have en aftale med den lokale expat-skrædder, så han kan sy mig et dress og en vest eller lignende til Søren. Det skal nu nok blive sjovt og festligt. Jeg skal også på en dame-tur til Dubai igen med overnatning, lækker middag og shopping. Derudover skal jeg selv have inviteret til lidt afskeds-halløj. Det værste er, at du ikke bare kan invitere 10-12 stykker, nej man inviterer alle dem, man mere eller mindre socialiserer med, hvilket vil sige omkring 60 eller flere. Det er så også meget normalt, at dem man inviterer, kan finde på at spørge om de må tage nogle andre venner eller familie med – meget anderledes end det vi er vant til.

Jeg beklager, men heller ingen billeder denne gang, det kan ikke lade sig gøre – måske sultan Qaboo har en finger med i spillet J

Ellers har vi det godt, vi nyder at være her men glæder os også til at komme tilbage igen – ude godt men hjemme bedst J
Ha’ det godt og på gensyn
Susanne

Lidt nyt igen!!!

Lidt nyt igen fra Oman…..

En lille opdatering her fra lune Oman. Vi har omkring 27-30 grader om dagen, hvilket det burde være hele året, da det absolut er til at holde ud. Aftenerne svinger meget, nogle aftener er her koldt mens andre er mere lune.  Klimaet hernede gør så, at selv om vi har ”vinter” så har vi (vores gartner) sat tomatplanter, og vi er begyndt at plukke af dem. Ligeledes står vores jordbærplanter med masser af blomster lige nu, så vi glæder os til at plukke jordbær, når de er klar til det – garanteret før de Danske;-)
Hele området hvor vi bor bliver passet af et utal af Indiske gartnere, og de passer så også vores individuelle haver. Vores lille gartner, som I kan se på billedet herunder passer vores have og sørger for at alt bliver vandet – Inden billedet blev taget smøgede han lige buksebenene ned og rettede lidt på frisuren;-) Det siges at en gartner tjener omkring 40-50 Rial om måneden, hvilket svarer til mellem 600 – 750 kr., derudover har de fri bolig. Det er jo ikke meget i vores målestok, heller ikke set i forhold til priserne i Oman, men hvor utroligt det end lyder, så er det mere end de kan tjene i Indien!!! Vi bestikker ham med kartoner af smøger, vand og sodavand, så vores have er pænere og har flere blomster end de andre på vores vej – det er vel det man kalder for ”Win win situation”!!!

Vi har jo lige haft en uges pragtfuldt besøg fra Danmark, så der blev rigtig snakket og grinet og vi nød besøget i fulde drag. Ind imellem grinene blev der også tid til at komme lidt omkring, eller rettere langt omkring ;-) Her er jo meget lange afstande, så vi får kørt nogle kilometer. Planen var at vi skulle tilbringe den første dag i Dubai og skulle på lidt sightseeing, men det blev nu meget begrænset. Der var nemlig sandstorm i Dubai, det er ikke særligt behageligt og du kan ikke se ret meget. Det minder faktisk lidt om en snestorm, selvfølgelig bare med sand, hvor alt bliver uklart og det er generelt ikke morsomt at færdes i. Vi nøjes derfor med at spise brunch på en hyggelig cafe og så skyndte vi os at køre til Oman.
Sightseeing i Oman handler meget om den flotte natur og det autentiske Mellemøsten, så på trods af, at vi ”kun” bor 2 timers kørsel fra Dubai, så er kontrasten helt enorm. Hvor du i Dubai finder det ene store luksuriøse hotel efter det andet, verdens højeste bygning og hvor der er fyldt med skyskrabere, indendørs skiløjpe, indkøbscentre med 1800 butikker m.m. så er Oman fuldstændig anderledes. Ingen store shopping centre, ingen skyskrabere,  ingen atypiske forlystelser, og intet specielt at ”prale” af.
Nå, men sightseeingen i Oman startede med at vi kørte til hovedstaden og besøgte den største moske i Oman og bagefter tog vi et hurtigt kig i den lokale souk. Der er rigtig hyggeligt i souken, men desværre var der to krydstogtsskibe i havnen og passagererne havde åbenbart besluttet sig for også at besøge souken, med det resultat at det vrimlede med mennesker i meget små og smalle gader. Vores besøg blev derfor meget kort, men alle fik da lige en indtryk af de gamle handelsgader.

For at få et indtryk af den flotte og særprægede natur i Oman skulle vi selvfølgelig igen ud at se en Wadi. Her kravlede vi over stok og sten, og efter anstrengelserne spiste vi vores medbragte frokost. Endnu en gang kom der en af de lokale drenge for området, som gerne ville vise os vej. Jeg undres gang på gang over hvor de kommer fra, de ligesom dukker op ud af ”det blå” og er der bare lige pludselig. De er altid meget søde og hjælpsomme og giver gerne os halv-gamle en ”hånd”, hvis vi har brug for det – og det kan jo hænde;-)

En af de andre dage kørte vi en tur i ørkenen, og det er altså bare helt fantastisk, sikke nogle farver. Denne gang kørte vi ca. en times tid ind i landet og det er et helt utroligt syn der møder os.  Sandet er nærmest helt orange og forandrer sig konstant alt afhængig af hvordan ”vinden blæser”!!!

Desværre går en uge alt for stærkt, men jeg håber og tror at vores familie fik et billede af Oman og den anderledes kultur der er her.

Det er meget sjovt at tænke på, at nogle af de ting som vores familie nævnte som værende anderledes, dem tænker jeg slet ikke over længere. For eksempel hvor jeg i starten hele tiden bed mærke i deres anderledes påklædning – alle Omanske mænd er iført disdash og alle kvinderne bærer abaya (løshængende kjole) samt forskellige former for hovedbeklædning (niqab eller hijab) – så ser jeg det overhovedet ikke i dag. Det er også lidt sjovt, at jeg i starten hernede synes, at alt hvad du kan købe i butikkerne var grimt, men nu synes jeg faktisk, at der findes mange pæne ting – SÅ ER DET VIST PÅ TIDE AT VENDE NÆSEN HJEMAD!!!!!

Lige nu er det ret præcist et år siden, der var protester og uroligheder hernede. Vi var derfor blevet advaret om, at der ville blive ballade igen, men har ikke mærket til noget. Her er meget politi på vejene og særlige indsatsstyrker kører rundt i byen. Ind imellem forefindes der check-pointer og militærpolitiet holder ligeledes rundt omkring i byen. I sidste uge læste jeg i avisen, at der var en sat ild til en skole og at flere var anholdt, men alt virker nu roligt og fredeligt.

Jeg har i øvrigt fået kontakt til en institution i hovedstaden som(den eneste i Oman) arbejder med børn med især mentale handicap, og jeg skal ned at besøge dem. De er meget interesseret i om jeg kan hjælpe dem og evt. give dem noget feedback på det de laver. Jeg glæder mig meget til at se stedet og høre hvilken indsats de yder, så jeg har en aftale med en koordinator samt direktøren i næste uge.

Den kommende tid byder på flere besøg, som vi glæder os meget til. Derudover har Anna Clara travlt med at øve sammen med skolebandet til den kommende musik festival her i byen, hvor de skal optræde med en del numre. Udover at synge/spille til musikfestivalen skal hun også sælge ”caps” sammen med en af pigerne fra skolen. Festivalen løber af stablen over tre aftener forskellige steder i byen, og det skulle efter sigende været meget hyggeligt og nogle gode dage.
Vi skal også til International aften som afholdes på Anna Claras skole. Det foregår ved af forældre/elever fra skolen er inddelt i kontinenter og skal lave noget typisk dansk mad, som hele byen er inviteret til at komme at købe. Jeg var længe i tænkeboks omkring dansk mad, og alt hvad jeg kom i tanke om var med svinekød, og det er jo ikke så smart da der kommer temmelig mange af de lokale samt at svinekød koster en formue, de få steder vi kan købe det. Det er derfor endt med, at jeg bager brunsviger, laver gammeldags æblekage og den anden danske familie laver lagkage og bager boller – så temaet må være ”dansk fødselsdag”. Det skal nu nok blive hyggeligt og jeg hørte i dag, at der er udleveret 600 billetter, så det lyder som om, det er et populært arrangement.
Ellers så prøver vi på om vi kan få billetter til en Elton John koncert som afholdes i Abu Dhabi den 29. marts, men arrangementet er først lige faldet på plads, så jeg tror ikke de har fået trykt billetterne endnu, det bliver nok in-shallah (om gud vil!!!).

Denne weekend bød så på lidt ud over det sædvanlige;-) Torsdag blev vi inviteret til party hos en ”driver” fra Sørens firma.  Det foregik ca. en kilometer herfra inde i en bananplantage. Da vi ankom omkring kl. 22, var vi de eneste ”hvide” og vi endte vist med at være 7 i alt ellers var det udelukkende mænd fra UAE og Oman samt få unge Omanske kvinder, som de kaldte ”bad girls”. Der var dækket op på store måtter/tæpper og der blev serveret grillmad, salat, nødder m.m. Men det mest utrolige var, at det flød med sprut, øl, Breezere m.m., og kvinderne både røg og tog tørklæderne af.  Der blev spillet Arabisk musik og danset, ja selv jeg måtte ud at svinge ”træ-benet”.  Det er jo ellers ikke det kulturen hernede byder mest af, og jeg forstår det ikke, for alkohol kan ikke købes i butikkerne. Det kræver at man har en speciel licens, hvor ens arbejde skal udfylde et skema, samt skrive under på at man ikke er muslim og så betaler man et beløb for at få lov til at købe alkohol. Man får så udleveret et ”pas”, hvor der helt nøjagtigt bliver skrevet ind, hvor meget man køber – vi har en licens, så vi kan købe for ca. 750 kroner om måneden. Vi har vist tre sprutbutikker her i vores by, og de ser fuldstændig anonyme ud og ligger helt for sig selv, ingen reklamer eller lignende, det er nemlig ikke tilladt. Det var rigtig hyggeligt og sjovt at opleve, og inden vi forlod festen skulle vi have et stort fad med hjem med ris og grøntsager og nærmest en kvart ged;-)

Fredag kørte vi en tur ud til kamel-racerbanen, og her kaldte nogle unge Omanske fyre på os, som ville vise os deres racerkameler. De var meget flotte og fortalte at prisen for en racerkamel er fra omkring 225.000 kr. og op efter. Vi fik også tilbuddet om, at prøve at komme op at sidde på en af kamelerne. Det var en meget underlig fornemmelse, men både Søren og jeg prøvede. Heldigvis hoppede Søren op først, og jeg tror at han fik alle kamel-lopperne for nu er han fyldt med stik på sine lægge og jeg har ikke en eneste – det kan man vel kalde at være en gentleman;-)

Ude i samme område mødte vi en farmer, som har både kameler og geder. Han inviterede os ind for at se hans farm, og inden jeg så mig om, havde jeg fået stukket et få dage gammelt gedekid i armene. Farmen lignede noget frygteligt ”lort”, men farmeren virkede glad og stolt. Generelt er Omanerne meget gæstfrie og selv om de ikke kan snakke engelsk, så vil de vældig gerne i kontakt med os – og det er absolut ikke for at få penge af os.

Jeg beklager, men der er tilsyneladende problemer med serveren for jeg kan ikke oploade flere billeder, så I må nøjes med billedet af vores Indiske gartner - Søren kalder ham Bobbi, men vi ved ikke hvad han hedder, han kan ikke tale engelsk;-)

Ellers er alt vel her og jeg ønsker for jer alle, at det danske forår må være lige om hjørnet – så det kan mærkes;-)

Mange kærlige hilsner og tanker

Susanne

Februar 2012

Kære alle

Så blev det tid til lidt nyt fra Oman igen.

Håber alle har det godt og er kommet godt ind i det nye år.
Anna Clara og jeg var jo lige hjemme på et lynvisit i Danmark til nytår. Det var utroligt dejligt lige at få set og hilst på dem vi kunne nå. Desværre nåede vi ikke alle da tiden var meget knap, og jeg havde nogle ”to do” ting som skulle ordnes, bl.a. dyrlæge med hunden af flere omgange, besøg hos halslæge, styr på vores skattesager m.v.  Det var ikke muligt at presse mere end i kalenderen, men jeg glæder mig til at se jer alle, når vi er hjemme igen.
Mathias blev jo i Danmark, og er startet op på HHX igen og har det godt. Han bor i huset og så vidt jeg er orienteret, så står det endnu!!! Han virker glad og tilfreds, men glæder sig til at komme på besøg i Oman i uge 8. Det er nok ikke noget i forhold til hvor meget vi glæder os til at se ham, for vi savner ham selvfølgelig rigtig meget. Han kommer herned sammen med Sørens søster og svoger samt to nevøer, så det bliver dejligt med lidt liv i huset – Anna Clara er jo ikke den der larmer mest!!! Vi glæder os til at vise familien rundt i Oman, for her er meget smukt og en hel anderledes natur end vi møder andre steder. Vi glæder os selvfølgelig også til ”bare at se dem” og være sammen med dem, og tænk sig at have nogle at snakke dansk med, det er vi jo ikke forvænt med, al vores socialisering foregår på engelsk, og selvom det bliver lettere og lettere, så kræver det stadigvæk ekstra koncentration.
Anna Clara er ved at have afsluttet sine terminsprøver, det er et meget anderledes system end i Danmark, hun har aflagt 3-4 prøver indenfor hvert fag. Hun skulle have været til den sidste prøve her i lørdags, men onsdag (som er dagen før weekend her) fik vi en besked om, at skolen var lukket lørdag og søndag, da der var helligdage. Det var så sultanen af Oman der havde sendt en pressemeddelelse ud og jeg tror det var noget med at solen stod et bestemt sted på himlen og Allah dermed havde besluttet at der skulle være et par fridage. Okay, det var da også fint nok, men det gik jo aldrig i Europa, jeg tror folk ville blive ”grønne i hovederne” af raseri pga. manglende mulighed for at planlægge arbejdstiden både i forhold til arbejdsgivere og ansatte. Men sådan er der så mange ting der er anderledes hernede, og ind imellem er jeg ved at blive vanvittig skør over arabernes indstilling eller mangel på samme!!! F.eks. nede i vores supermarked i sidste uge, hvor jeg skulle købe nye ”blade” til min shaver (ens hår og negle gror helt vildt hernede – jeg synes nærmeste ikke jeg laver andet end at barbere ben konstant; -). Nå, jeg fandt den pakke ”blade” jeg skulle bruge og gik til kassen for at betale alle mine varer, men uheldigvis manglede prisen på disse ”blade” og stregkoden var ikke korrekt. Okay for at lette processen tilbød jeg selv at gå tilbage til afdelingen for at få en pris/stregkode, og jeg fandt ekspedienten der hører til i afdelingen. Det viste sig desværre, at det var den sidste pakke ”blade” og ekspedienten kunne ikke finde prisen og havde brug for manageren for afdelingen, men men men manageren var der ikke fordi han havde fået gæster, så jeg kunne ikke få lov at købe ”bladene”, men skulle komme dagen efter, hvor manageren var der igen – Insh allah (altså hvis Allah tillod det!!!). Det kan gøre mig hamrende rasende og jeg kan ikke lade være med at tænke på, om det er fordi en stor del af befolkningen er indavlet og dermed har nedsat intelligens, for sådan kan man altså ikke drive forretning (ovenstående er ikke det eneste tilfælde, der er mange mange flere!!!). Jeg overlever, men kan ofte ikke nøjes med at tælle til ti en gang, men er nødt til at gøre det flere gange, -).

Vi har jo vinter hernede for øjeblikket, hvilket vil sige, at vi har omkring25 grader om dagen og ca. 15 om natten. Vejret er meget skiftende og nogle aftener er meget kolde og blæsende. Måske pga. årstiden er der også rigtig mange syge, og vi har alle tre været ramt af forkølelse og en mindre gang influenza. Jeg fik så også en gang halsbetændelse oveni, men det er let at kurere hernede!!! Jeg var nødt til at gå til lægen, som efter et hurtigt kig i halsen på mig, kunne konstatere at jeg havde halsbetændelse. Fint nok, jeg fik en recept og fortsatte på apoteket (recepten var på arabisk og jeg anede ikke hvad der stod), her fik jeg udleveret en speciel hostesaft, nogle allergi tabletter, stærke hovedpinepiller samt nok det mest bredspektrede antibiotika som findes. Var jeg ikke syg før jeg tog til lægen, så blev jeg det efterfølgende; -) I øvrigt ville lægen også have lagt et drop på mig og have tilført 100 ml. af et eller andet jeg ikke forstod hvad var, men der takkede jeg nej!!! Vi har alle overlevet og er raske igen.

Søren er stadigvæk meget glad for sit job, det er spændende og byder på en del udfordringer for ham, ikke mindst kulturelt. De er jo fem lodser med forskellig nationalitet; Pakistansk, Indisk, Sydafrikansk, en fra  Algeriet og så Søren, og der er meget forskellig arbejdsmoral blandt dem. Generelt går det dog ganske udmærket og det giver grundlag for refleksion over ens egen indsats.

For øjeblikket laver jeg lidt arbejde på Anna Claras skole, da de har store udfordringer med nogle af eleverne. Så jeg har brugt nogle dage på at observere og beskrive nogle udvalgte elever. Derudover laver jeg nogle timers en-til-en undervisning med en yndig Omansk pige hver uge, så det er dejligt nok at få brugt nogle af sine faglige kompetencer.

Ellers har den sidste tid ikke budt på de store oplevelser, da Anna Clara har haft brug for at forberede sig til eksamen. Sidste weekend tilbragte hun og jeg dog i Dubai sammen med en af pigerne fra hendes klasse samt hendes mor. Det var en rigtig tøse-shoppe-tur, hvor vi boede på et udmærket hotel og spiste lækkert sushi (igen-igen) m.m.
Den kommende weekend skal jeg igen til Dubai, men denne gang sammen med 7 andre damer her fra vores compound. Det er vist en årlig begivenhed med hotelophold, spabehandlinger, ”dinner” og besøg på natklub.
ugen efter byder på koncert med James Blunt her i Oman om onsdagen og dagen efter til Dubai for at hente Mathias + familie i lufthavnen. Vi overnatter i Dubai og tager på lidt sightseeing dagen efter.
Ugen efter går turen så igen retur til Dubai Lufthavn for at vinke farvel, det er et af minusserne ved at få besøg fra Danmark – Jeg bliver aldrig god til at tage afsked; -) Heldigvis overskygger det ikke min glæde og taknemmelighed ved at familie og venner har lyst til at besøge os her i Oman.
Marts måned byder igen på masser af besøg fra Danmark, her kommer bl.a. min mor, en af Anna Claras veninder, Mathias (igen) samt flere sæt venner - dejligt; -).

Det var vist alt for denne gang – I har billeder til gode!!!

Stort knus og rigtig mange tanker
Susanne & Co.

Jule- og nytårshilsen fra Oman

En lille jule- og nytårshilsen fra Oman

En sidste hilsen her fra Oman i 2011, men til dem af jer der har lyst til at læse med igen i 2012, så kan jeg da lige fortælle at fortsættelse følger…….

Den sidste måneds tid har budt på lidt forskellige oplevelser, og ikke mindst er vejret blevet noget køligere. Om dagen er her små tredive grader og dejlig sol, ja nærmest som en af de bedre danske sommerdage, og nætterne byder på mellem 16-18 grader. Vi fryser om aftenen og det er nødvendigt at iføre sig en cardigan eller lign. når vi sidder ude, men det er absolut et klima der passer os fint. Faktisk er her så køligt nu, at vi kan have terrassedøren åben i vores soveværelse i stedet for at have airconditionen tændt om natten – hvis det dog ikke lige var fordi, at vi bliver vækket af ”sang” fra moskeen meget tidligt om morgenen og det er lidt af en blandet fornøjelse for nogle ”synger” bedre end andre!!! Udover ”tonerne” fra moskeen bor vi også lige op af en farm, så når ”sangen” starter, så starter hanen og æslerne også, så hu-hej hvor det går – vi fortsætter bare med at have aircondition på i soveværelset;-) Nå, mon ikke det hører under kategorien: Luksusproblemer!!!

Ellers har vi alle 4 det godt, børnene og jeg skal lige på et kort visit til Danmark fra den 26. december og retur igen den 5. januar. Det vil nu sige, at Mathias bliver i Danmark og starter op på HHX igen den 5. januar og ”flytter” tilbage til Langelinie. Det college han startede på hernede lever ikke op til det beskrevne i forhold til at være Internationalt, bl.a. foregik undervisningen ofte på arabisk, da de arabiske elever ikke forstod ”stoffet” de blev undervist i, hvis det foregik på engelsk, hver gang Mathias modtog en sms fra skolen var det på arabisk, ofte blev undervisningen aflyst grundet ”issue in the family”, jeg kunne nævne mange flere ting, men det vil jeg dog spare jer for. Lige nu er han hjælpe-lærer på Anna Claras skole (så får han da i det mindste talt engelsk!!!), men som sagt starter han op på HHX til januar. Det bliver godt for ham at komme tilbage til skolen igen, men ikke så sjovt for os andre, som skal undvære ham, men som et gammelt ordsprog siger: hvis børnene har det godt, så har forældrene det også!!! Det bliver rigtig godt for ham på alle måder, og det skal nok gå, nu skal han bare lære at vaske tøj, stryge og lave mad m.m.;-)
-Og ikke "kun" sushi!!!

Af oplevelser hernede har den sidste måneds tid budt på et weekend-ophold ved Muscat dive-center, hvor vi boede i nogle dejlige hytter på stranden, og hvor Søren og Mathias var ude at dykke. Anna Clara og jeg hyggede os på den dejlige strand og nød den flotte udsigt. Området ligger nærmest for sig selv inde i en bugt og der var fantastisk flot.
Weekenden efter tog børnene og jeg på en bådtur for at komme ud at snorkle, og vi var da også i vandet i noget tid, men det er ved at være for koldt til at snorkle, så det må vi holde en pause med her i vinter;-)

Vi har også haft en dagstur med picnickurv i bjergene for at se en meget flot wadi (en wadi er et flodleje, som normalt er udtørret, men i denne wadi er der vand). Vi gik og kravlede på kæmpe store sten i ca. en halv time inden vi nåede helt ind til et dybt vandhul, hvor vi kunne bade. Det er ret morsomt, når vi kører ud til bjergene, for så snart vi har parkeret vores bil, så kommer der omanere frem mange steder fra, de står der bare lige pludselig og vil hilse på os. De er meget venlige, og ofte virker det lidt som om de aldrig har set ”hvide” mennesker før. De er utroligt hjælpsomme og den dag vi var på picnic, førte to unge knægte os ind til wadien og hjalp os over ”stok og sten” og mens vi var tunge i vores bagdele, så lignede de nærmest aber, når de kravlede;-). Der var en del frøer i området og Anna Clara fik da også kysset en enkelt, så nu venter vi bare på, at prinsen på den hvide kamel dukker op;-)
Det var en fantastisk flot tur og er svær at beskrive, det skal opleves.
Om fredagen, som svarer til dansk søndag, er det også tydeligt, at lillemor og resten af familien kommer ned fra bjergene for at gøre deres ugentlige indkøb. Der er fyldt med mennesker i supermarkedet og rigtig mange kigger på os. Nogle gange oplever vi, at små børn tager fat i deres forældre, hvisker et eller andet til dem og peger på os, men måske har de så fået en ekstra oplevelse den dag – fred være med det.

Derudover har jeg haft min debut på de 6-sporede motorveje i Dubai!!! Børnene og jeg tog på en endags-tur for at juleshoppe og havde en fantastisk dag. Endnu engang blev Ikea min redning, og jeg fik købt lidt julepynt og handlet ind til adventskrans. Vi kan nu ikke rigtigt finde julestemningen hernede, det skyldes muligvis vejret og at her er så anderledes, end det vi er vant til. Der mangler nu ellers ikke invitationer til julearrangementer m.m. Så sent som torsdag den 15. var vi til et stort jule-kom-sammen her i en af parkerne, hvor vi skulle medbringe mad til et ta’ selv bord og expat-koret sang julesange. Det var meget hyggeligt og der var flot pyntet op til jul, men men men det er absolut ikke det samme som vi er vant til.
Juleaften skal vi holde her sammen med en familie fra New Zealand, og den kommer til at bestå af traditionel dansk julemad, min største udfordring er dog, at finde ”brune” kartofter, for hernede er kartoflerne nærmest lige så store som roer; -)
Vi har bagt lidt julesmåkager, lavet hjemmelavede flødekarameller og "brændte" mandler, men det har ikke været muligt at finde marcipan, nougat m.m. så ingen konfekt i år.
Vi er dog blevet inviteret til flere julemiddage den 24. december, men har takket nej, vi foretrækker at holde den ”hjemme” og på dansk manér.
Vores juletræ er af plastic, ikke særligt kønt og med røde blinkende pærer. Den eneste fordel er dog, at det ikke drysser og kan pakkes tilbage i kassen efter brug;-)
Den 25. december kører vi til Dubai, når Søren har fri fra arbejde, så vil vi spise en lækker middag og overnatte på hotel, for børnene og jeg skal flyve næste morgen kl. 9.30 og Søren skal tilbage til Oman igen for at passe sit job.
Nytårsaften tilbringer børnene og jeg jo i Dk og holder den ”som vi plejer”. Søren skal arbejde til klokken 22, og tager så til gallafest på et af de Internationale hoteller og møder mange af vores ”venner” fra combounded.

Der er nu en sjov kultur hernede blandt expats og måske passer vi faktisk godt ind - har i hvert fald mindst to sæt venner i Danmark, som også ville passe ind!!!. Hver gang vi bliver inviteret til et eller andet middagsarrangement på et bestemt tidspunkt, så kommer vi måske ti min. senere end vi oprindeligt var inviteret (Søren kan jo aldrig blive færdig til tiden!!!) og som oftest er vi de første, mens resten af gæsterne kommer dryssende en halv time senere eller mere, det er åbenbart helt normalt.
I øvrigt er her rigtig mange hollændere, og lige for tiden har damerne en stor udfordring, da den hollandske dronning kommer til Oman den 10. januar. Alle hollændere er inviteret til reception med hende og det store problem er så ,hvad de skal have på, og det er tydeligt at høre at den ene gerne vil overgå den anden!!! Ja, mange af damerne køber sågar et ekstra dress, som de skal have på, når de dagen efter skal vinke til hende med hollandske flag – hold op hvor er jeg glad for at jeg ”slipper” for alt det ståhej. Gad vide om den hollandske dronning også ligger søvnløs over, hvad hun skal iføre sig, når hun skal på besøg i Oman!!!

Efter nytår starter der arabisk kursus op for nybegyndere, så nu vil jeg se at komme i gang, hvis det da ellers skal være. Hvis jeg bare var et sprog-geni ville det være oplagt også at læse indisk, for her er vildt mange indere og så kunne jeg kommunikere med vores lille gartner. Han passer vores have meget fint, og som de eneste i vores gade, har han plantet flotte blomster i vores forhave og passer alt meget fint (måske fordi vi bestikker ham med cola og et karton smøger i ny og næ).
A’propos vores indiske gartner, så passer vi lige p.t. naboens hunde Frida og Hugo, og alle indere er totalt rædselsslagne for hunde, så det er bare med at få hundene indenfor når gartneren kommer, ellers tør han ikke komme ind og ordne haven – den stakkel, det er to små bitte Jack Russel terrier som ikke evner at gøre en flue fortræd;-)

Jeg vil slutte igen for denne gang og ønske jer alle en rigtig glædelig jul samt et godt og lykkebringende nytår.

Stort knus

Susanne

PS. der er nu nogle ting der er ret morsomme hernede;-) Når Søren køber jord på den nærliggende planteskole betaler han ca. 45 kr. for en sæk med 50 liter, mens jeg kun betaler det halve, når jeg handler der!!! Det er i øvrigt første gang nogensinde, at jeg har plantet krukker til med sommerblomster den 21. december, plantet jordbærplanter samt har tomater stående i det fri i baghaven.

Så er det vist tiden til lidt nyt igen!!!

Ja, det er jo lidt lang tid siden, at jeg har skrevet, så der er en masse at fortælle. Håber ikke I falder i søvn undervejs; -)

Nå, men oktober fløj jo nærmest afsted. Det store højdepunkt var, at vi fik besøg af familien Guul fra Danmark, og det var bare rigtig dejligt. De havde planlagt at besøge en af Emiraterne der hedder Fujairah før de kom til os, så da vi vidste de var ankommet til deres resort, kørte vi afsted fra Oman (ca. 1 times tid fra vores hjem). Overraskelsen var stor, da vi som forventet fandt dem i pool-baren, hvor de sad med store fad-bamser og nød livet. Efter et par dage kom de til os, hvor vi fik set lidt af Oman og var bl.a. ude at dykke/snorkle, var på sightseeing i vores lille by, hyggede med sushi-night på et af de Internationale hoteller og nød samværet. Der blev også lige tid til et besøg på en ”beauty-salon” for kvinderne, hvilket er et sted med asiatiske kvinder, der tilbyder diverse voksbehandlinger og hårfjerning med tråd. Et par stykker fik kun rettet bryn, fru Guul fik fjernet hår i hele ansigtet mens jeg fik taget brynene og overskægget. Jeg synes det gør vildt ondt, men resultatet er meget flot og holdbart, så jeg må nok afsted igen, har dog overvejet at bruge ”tryllecreme” næste gang (det er det små børn får smurt på huden inden de skal have taget en blodprøve). Herrerne var også en tur forbi barberen, hvor de blev klippet, barberet og fik hovedbundsmassage. Udover at det var dejligt med besøg hjemmefra, så blev vi forkælet med masser af lakrids, diverse spegepølser, flæskesvær, danske flag, yndige nisser, og masser af dansk energi, skønt!!!

En af de største oplevelser sammen med familien Guul var, at vi alle blev inviteret til middag hos en af Sørens Omanske kolleger - Akhmet. Han havde arrangeret, at vi skulle mødes ved hans nabos kamelfarm, hvor vi klappede de sødeste små kameler, og jeg tror vi alle mere eller mindre blev lidt forelsket i de sjove dyr.

 Derefter gik turen til Akhmets hus, hvor vi blev lukket ind i familiens gæste-rum, og som I kan se på den nedenstående billede foregik det på rigtig Arabisk manér. Vi sad på gulvet og indtog middagen, nogle af os spiste med kniv og gaffel mens andre spiste med hænderne ligesom Akhmet. Hans kone og børn hilste på, men deltog ikke i selve middagen, men kom og hilste på både før og efter - meget anderledes end i Danmark. Men sikke en gæstfrihed vi blev mødt med, og det er typisk Omansk kultur. Jeg tror ikke vores bedre halvdel ville være populære, hvis han/hun inviterede en af deres kolleger med familie og venner på middag. Jeg har i hvert fald informeret Søren om, at han ikke skal invitere gæster, hvor jeg skal lave maden men ikke deltage i middagen - det kan han godt glemme alt om!!!

Besøget fra Danmark afsluttede vi med, at vi alle tog en tur til Abu Dhabi, hvor vi overnattede på et super godt hotel. Vi var lidt heldige, for da vi ankom til det forudbestilte hotel, så var det overbooket, og det heldige i det var, at vi blev opgraderet til nabo-hotellet, som lå ca. 50 meter fra og som havde en "stjerne" mere. Hotellet lå lige overfor Formula1 banen og var meget meget flot, og vi fik diverse værelser samt en kæmpe suite med en flot flot udsigt.

 Dagen efter tog alle undtagen fru Guul og jeg i Ferrari World og havde en ok dag der. Bortset fra skuffelsen over, at den store rutchebane som har en hastighed på 240 km./t. var lukket (grundet service), og det var alle lidt øv over. Fru Guul og jeg tilbragte dagen på en Big Bus Tour rundt i Abu Dhabi, og en enkelt time i et shopping Center. Hen under aften fortsatte vi turen til Dubai, hvor vi alle skulle overnatte inden vi skulle tage afsked med hinanden.

Vel tilbage i Sohar igen, så kører hverdagen jo derud af, og jeg har netop afsluttet min første Cooking Class med mad fra Mellemøsten, hvilket er fint nok. Jeg er ikke så begejstret for denne slags mad, jeg synes der er alt for mange koriander og spidskommen i alt hvad de laver. Jeg starter op her den 14. igen og denne gang er temaet Asiatisk, hvor vi skal lave Japansk, Indonesisk, Thai og ikke mindst sushi, så det ser jeg frem til.

Mathias er i Danmark lige nu, han trængte lige til en uges ferie hjemme hos vennerne og sikkert også veninderne!!! Her er jo ikke de største muligheder for at feste med andre unge mennesker. Han "hænger" dog lidt ud med nogle gutter fra skolen ind imellem. Ellers så træner han jo næsten dagligt i vores fitnesscenter sammen med stedets instruktør, og nu hvor han kommer tilbage skal han lære at spise bananer, det skulle være rigtig godt for hans krop!!!

Som de fleste nok ved, så er Anna Clara med skolen på Sri Lanka for øjeblikket, og det går rigtig fint. Inden de tog afsted, havde et firma sponsoreret sikkerhedssko, sikkerhedsbriller og handsker til hver enkelt elev. De har bygget et hus til en fattig familie og de har virkelig knoklet. Forleden dag havde hun blandet cement det meste af dagen og en anden dag slæbt hundredevis af mursten m.m. Jeg glæder mig til at høre mere fra turen, jeg tror det har været en fantastisk oplevelse. Generelt synes jeg hun er "vokset" helt vildt på de par måneder vi har været her, og sprogmæssigt så kører det bare for hende.

Begge unger kommer tilbage igen på torsdag, og det bliver dejligt at se dem begge.

Søren og jeg har tilbragt en "børnefri" weekend i Dubai, hvor vi denne gang boede i den gamle bydel. Vi har været på sightseeing, spist på lækre restauranter m.m. Det var en super hyggelig weekend og Dubai er bare helt fantastisk, enormt store kontraster, som I kan se på nedenstående billeder.
Det første indtryk man får af Dubai er jo de kæmpemæssige skyskrabere og diverse luksushoteller, men hvor utroligt det end er, så foregår der stadigvæk transport via de gamle dhow både, som sejler alt mulig og umuligt til og fra Iran.

Den ene aften spiste vi middag foran det smukkeste springvand, som hver halve time "spiller" forskellige temaer og det er bare så fantastisk flot, det kan ikke beskrives - det skal simpelthen opleves.

Vi fik selvfølgelig også lige shoppet lidt, det undgår man jo ikke i Dubai;-)

Inden afgang fra Dubai besøgte vi lige et supermarked som sælger svinekød, så der blev lige købt lidt lækkert afskåret pharmaskine, Belgisk røget skinke, et par svinemørbrad og koteletter. Det er underligt med os mennesker, for normalt er det ikke det vi spiser mest af, men det er jo typisk, at når man ikke bare har frit valg, ja så vil man selvfølgelig ha' det. Det jeg savner mest, er at gå til slagteren og købe noget lækkert pålæg, for det kan vi ikke her. Det virker i øvrigt helt skørt at vi betaler den samme pris for svinekød som vi betaler for frisk fersk oksemørbrad fra Australien –
Det er helt ok., at I tænker jeres!!!

Jeg har for resten fundet butikken, hvor jeg skal bestille anden og flæskestegen til jul, det bliver den dyreste flæskesteg vi nogensinde har sat tænderne i (ca. 350,- kr. for en mindre svinekam). Nå, men jeg klager nu ikke, det er rart vi kan få lavet en slags jul her trods alt, koste hvad det vil.
Børnene og jeg kommer en tur til Danmark omkring den 30. december og bliver hjemme i en uge, Søren er i vagt både jul og nytår i år, så han kan desværre ikke komme med.

Vejret  her er omkring 30 grader og fugtigheden er aftagende, så nu kan vi efterhånden spise vores aftensmad udendørs, og det nyder vi meget.

Ellers er alt vel her, Søren er utrolig glad for sit job og alle er ved godt mod.

Mange knus og tanker
Susanne & Co.

Siden sidst!!!

Så er det tid til lidt nyt fra vores expat-liv her i Oman.

Her er stadigvæk meget varmt og vi kan endnu ikke spise udendørs, men sidst i oktober skulle det blive bedre (vi håber!!!). Varmegraderne er nogle dage "kun" på omkring 35, men her er desværre stadigvæk meget fugtigt.

Børnene og jeg har fået vores opholdstilladelse på plads, så nu kan vi komme til Dubai m.m. Det var nu ellers sin sag at få ordnet det;-) Hernede fungerer det således, at vi skal have en Omansk manager med, for at tingene kan blive fikset. Anna Clara og jeg skulle have vores opholdstilladelse igennem Sørens firma, mens Mathias' skulle ordnes via skolen, da han er her på et student-visa. Nå, men Abdullah fra Sørens firma var vores manager, en fin fyr på omkring 60 år, der har ni børn i alderen 6 til 33 år, men jeg ved ikke hvor mange koner, det kunne jeg ikke lide at spørge ham om, men mon ikke han har tre, som er tilladt her i Oman.
Først skulle Anna Clara og jeg møde på en klinik, for at taget en blodprøve fordi myndighederne skal vide hvilken blodtype vi har, så vi mødte op på klinikken som var fyldt med hundredevis af Indere og Pakistanere, som også skulle have taget blodprøve. Alle mere eller mindre stirrede fuldstændig uhæmmet på os (nok mest på min smukke datter), og der var ækelt og beskidt, heldigvis fik vi kun et prik i fingeren og laboranten trykkede lidt blod ned på en plade, jeg ville absolut heller ikke have taget en blodprøve det sted!!! Nå, men derefter en tur til politistationen, hvor det tog ca. 3 timer at få bragt vores opholdstilladelse i orden, det foregik med fingreaftryk af samtlige fingre og udfyldelse af diverse formularer m.m. Senere samme dag blev Mathias kontaktet af hans skole, om at han skulle møde på politistationen for at få bragt sin opholdstilladelse i orden. Det tog så ca. 6 timer, og det er vildt underligt for de skulle ikke bruge hans blodtype og de skulle "kun" bruge fingreaftryk fra hans tommelfingre - mystisk, det afhænger måske af "hvordan vinden blæser" eller jeg skulle måske hellere sig "hvordan solen skinner"!!!

Siden sidst I hørte lidt nyt fra Oman, har Mathias taget dykkercertifikat hos et dykkercenter som ligger ca. 1,5 times kørsel herfra. Den ene af dagene hvor han skulle afsted tog Anna Clara og jeg med, og var ude på en bådtur hvor en del af passagererne skulle dykke og vi andre snorkle. Pludselig blev der vild aktivitet på båden og alle dykkerne iførte sig deres snorkeludstyr og sprang i vandet. Der gik lige et øjeblik, før Anna Clara og jeg forstod deres iver, men det viste sig at der var en hvalhaj på 5 meter lige omkring båden. I begynelsen vidste Anna Clara og jeg ikke rigtigt om en hvalhaj er farlig eller ej, men da vi fik at vide, at de kun spiser planktom, så sprang vi selvfølgelig også i, og det var en sjov og åbenbart sjælden oplevelse. Senere samme dag snorklede vi med havskildpadder og tusindvis af flotte fisk i alle regnbuens farver - en dejlig dag.

Mathias er startet i skolen, og det er ikke super godt. Niveauet hernede er meget lavt, så han finder det ret kedeligt. Han har mødt en Omansk medstuderende, som han har tilbragt lidt tid sammen med. Blandt andet har han været med på vandpibe-bar og ude at spise rigtig Omansk, hvilket vil sige, at man sidder på gulvet og spiser med fingrene - så han har da fået en på "opleveren". Mathias kommer hjem til DK på ferie fra den 3.-10. november, han har ferie fra skolen, og "trænger" lige til at komme en tur hjem;-)

Anna Clara derimod er meget begejstret for sin skole, hun er faldet rigtig godt til og har det godt både fagligt og socialt. Den 29. oktober rejser hun med skolen til Sri Lanka, hvor de skal bygge et hus til en fattig familie, det bliver forhåbentligt en super spændende tur. For tiden er eleverne ved at samle penge ind til projektet, så Anna Clara og et par stykker mere har "stemt dørklokker" her i compounded, og det har indtil videre indbragt små 10.000 kr. til projektet, og de mangler stadigvæk alle lejlighederne her, så det er helt godt gået. Jeg synes godt de må få samlet nogle flere penge ind, for jo billigere bliver det for os!!! Udgangspunktet er, at vi som forældre skal betale ca. 8.000 kr. for turen pr. elev, og det er da også en sjat. Jeg tror ikke umiddelbart der havde været opbakning for sådan et projekt i en almindelig klasse i DK, selvom det garanteret bliver en oplevelse for livet.
Jeg selv er startet i Cooking-Class, hvor jeg skal lære at lave Tunesisk, Marrocansk og Arabisk mad. Det foregår på et af de Internationale hoteller og vi er 6 i "klassen", hvor hotellet stiller deres køkken samt kok til rådighed. Jeg har kun været afsted en enkelt gang , men det "tegner" godt og de øvrige i "klassen" er vældig søde.
Jeg har også måtte tage mod til mig for at gå til frisøren. Jeg mangler jo min Sanne-frisør, men hun er så for en tid blevet skiftet ud med en fyr ved navn Zaid;-) Han har en salon på et af de fine hoteller i hovedstaden Muscat, så jeg måtte køre to timer hver vej for at komme til frisøren. Han er fra Jordan og en ok fyr, mit hår er dog blevet lidt kortere end beregnet, men hvad pokker det gror jo ud igen. I øvrigt tror jeg, at det bedste må være at være skaldet her på grund af varmen, men det har jeg altså ikke mod på;-). Efter frisøren power-shoppede jeg i Muscat, hvilket vil sige at jeg købe for 13 Rial, som er ca. 185 kr. i H&M. Her er ikke mange muligheder for shopping, så ju-hu for H&M - i mangel af bedre;-).

Forrige weekend kørte Søren, Mathias og jeg en tur ud til Wadi Al Hilti. En wadi er et udtørret flodleje i bjergene, der var dog vand i den wadi vi besøgte. Naturen i bjergene er virkelig flot, men det mest underlige er, at der bor folk der, fuldstændigt isoleret og ensomt (i min verden), men det er måske ikke anderledes end der stadigvæk bor beduiner i ørkenen.

Ellers bruger vi jo ind imellem tid ved svømmepølen, men slet ikke dagligt. Der er meget forskel på at holde ferie og så have sin hverdag her - og man bliver jo lidt vant til både sol og pøl, så det er lige pludselig ikke helt så interessant mere - men stadigvæk dejligt at have muligheden.

I sidste uge kørte Søren og jeg til Dubai, da vi manglede havemøbler, en sofa mere samt alle mulige andre småting. Det vigtigste (i Anna Claras øjne) vi kom tilbage med var Lakrids og Vingummi, det kan vi nemlig ikke købe i Oman. Igen hurra for Ikea, der sælger "Salte Sild", og for supermarkedet overfor Ikea, de har sandelig Haribo Vingummibamser - det smagte dejligt af Danmark;-). Vi havde fyldt bilen til bristepunktet, ikke mindst med grønne planter, som lå gemt under alle kasserne, vi må nemlig ikke indføre planter fra Dubai til Oman, og her i Oman er udvalget ikke særligt stort og de få vi kan få, er utroligt dyre.

Søren er stadigvæk utrolig glad for sit job, så det er jo dejligt. Jeg selv savner at gå på arbejde og ind imellem også vores liv i Danmark - selvfølgelig på godt og ondt. Jeg prøver dog også at minde mig selv om, at det måske er den eneste mulighed jeg nogensinde får, for at bruge min tid, som jeg har lyst til.


Vi glæder os utroligt meget til at få vores første besøg hjemmefra. Det får vi her den 10., hvor et sæt venner og deres 3 børn kommer til Oman. Vi har på forhånd planlagt en dykkertur samt en tur til Abu Dhabi, hvor vi skal overnatte på et hotel og tilbringe den efterfølgende dag i FerrariWorld, og der skulle vi vist få styret vores lyst til at køre i rutchebane - håber det bliver en morsom dag. Det bliver i hvert fald rigtig godt med besøg hjemmefra og vi har afsendt ordre på LAKRIDS - samt en regnjakke til Anna Clara. Hun skal bruge en regnjakke til turen til Sri Lanka, og jeg ved simpelthen ikke, hvor vi skal få fat i sådan en "sag" i Oman, så tak til Mette & Steen, for at gøre plads til regnjakken i deres kuffert.

Håber alle har det godt, jeg sender jer mange tanker, knus og kærlige hilsner
Susanne