onsdag den 4. juli 2012

Sidste indlæg fra Oman !!!

Kære alle

Så er nedtællingen meget kraftigt igang, vi har ikke mange dage tilbage her i smukke Oman.

Siden sidst har vi jo blandt andet fejret Anna Claras 16 års fødselsdag. Jeg havde arrangeret, at vi skulle til Dubai og havde booket værelse på på Atlantis The Palm, som er et meget stort hotel yders på palmen i Dubai. Derudover havdet jeg arrangeret, at Anna Clara og jeg skulle ud at svømme med delfiner. Det hele skulle være en "surprise" for hende, men desværre kom Søren til at afsløre planen for hende dagen før, så han er blevet "mobbet" lidt - med god grund :-) Vi havde en fantastisk oplevelse og nød opholdet i fulde drag.



Anna Clara fik aflsuttet skolen med en utrolig hyggelig og lettere højtidelig "graduering" på et af de store hoteller. Det var en stor årgang 10 der blev færdige i år, hvilket vil sige 8 elever (6 nationaliteter) :-). Som det ser ud nu vil der til næste år kun være 3 elever der afslutter klasse 10, så der bliver god mulighed for individuel undervisning for de tre i næste skoleår. Det er nu lidt underligt at eleverne bliver gradueret på trods af, at de ikke har modtaget deres eksamensresultater, dem får de ikke før sidst i august, da de er sendt til Cambridge University for at blive bedømt. Vi tror på at hendes eksamen er gået ok, under alle omstændigheder har hun lært rigtig meget på alle områder. Skoleåret blev tillige afsluttet med en ceremoni i skolens sportshal, hvor der blev spillet musik, sunget, vist diasshow fra det forløbne år, holdt taler samt taget afsked med alle dem der forlader Oman. Der var mange tårer fra både elever, forældre og lærere, men absolut en god afslutning på skoleåret. Der er blevet knyttet mange gode venskaber på tværs af verden samt på tværs af alderstrin, alle kender alle på skolen som har omkring 300 elever, og vi kan vel nærmest betegnes som "en stor familie".Det har været en fantastisk oplevelse, som vi vil mindes med glæde.


Derudover har vi i den sidste tid været til mange fester blandt andet har vi været til et Moulin Rouge bal, pool partys samt diverse afskedsfester. Jeg har selv haft middag for 25 damer, hvor der blev spist, snakket og drukket masser af champagne og rødvin.


Lige nu har vi besøg af Mathias samt to af hans venner. Jeg hentede drengene i Dubai sidste torsdag og vi overnattede der til fredag. Fredag tog vi en hurtig sightseeing i Dubai og fortsatte derefter til Oman. Her har vi brugt tiden i poolen, været en tur i ørkenen samt på en fantastisk bådtur forleden dag. Her fik vi igen snorklet, svømmet, blev trukket på "banan" samt fik serveret friske bålstegte fisk, nyplukkede mangoer og dadler. En rigtig dejlig dag med 40 grader i skyggen :-)




Drengene rejser retur til Danmark imorgen og Anna Clara og jeg rejser på søndag. Det er planlagt så Mathias kan nå hjem og få ordnet hus og have før jeg ankommer :-) Lidt naiv har en mor vel lov til at være :-).

Det blev afslutningen på bloggen fra vores oplevelse i Oman. Det har været en dejlig oplevelse og vi har nydt det. Det er selvfølgelig lidt svært at sige farvel til alle de dejlige mennesker vi har mødt hernede og ikke mindst at sige farvel til Søren som jo bliver. Heldigvis bliver det "kun" et på-gensyn til dette smukke land og en masse søde mennesker, da vi jo heldigvis skal herned igen.

Tak for til alle der har besøgt os hernede, tak for alle mails, Skype- og Viber opkald, sms'er og små hilsner på Facebook, det har betydet rigtig meget for mig (os).

Rigtig god sommer til jer alle, jeg prøver om det er muligt at tage 15 grader med hjem, når jeg rejser på søndag, for jeg er lidt bekymret for at komme til at fryse - og de kan vist sagtens undvære 15 grader her i Oman.

Glæder mig til at se jer.

Knus og mange kærlige hilsner
Susanne

Ingen kommentarer:

Send en kommentar