Nyt fra Oman

Kære alle

Tak for god respons på bloggen;-)
Nu er det tid for lidt nyt:

I sidste uge var Anna Clara og jeg til informationsmøde på skolen for alle nye studerende, hvor vi bl.a. mødte hendes lærere og blev vist rundt på skolen. - Og ja, jeg brillierede med at falde ned af trapperne, og var tæt på at rive en masse andre med i faldet, men nåede det gudskelov ikke. Så gad vide om jeg nu bliver omtalt, som hende den klodsede dansker eller måske som flodhesten fra Danmark !!! Der skete dog ikke alverden med mig, bortset fra at jeg i et par dage var lidt mørbanket i hele kroppen.
Men ellers er vi så småt ved at finde en hverdag,, Anna Clara er startet i skole, og det er selvfølgelig en stor omvætning for hende, men hun klarer det super flot;-) Hun møder hver dag fra 8.15 - 15.15, undtagen onsdag hvor hun har fri kl. 12.50. Det er jo generelt længere dage end i Danmark og al undervisning og socialt foregår på engelsk, så der er ikke noget at sige til, at hun er træt, når hun kommer hjem. Det er noget man skal vænne sig til.  Der er dresscode i skolen, så ingen jeans, og hun må "kun" være iklædt blåt, hvidt og khaki.

De har ikke noget køleskab i skolen, så hver dag medbringer hun sin egen lunch-box (køletaske), så hendes mad ikke bliver dårlig pga. varmen:

Prisen for at Anna Clara kan gå på skolen er ca. 105.000 dkr. for 10 måneders undervisning, så det er jo en god slat. Heldigvis er det en del af pakken, så det er firmaet som Søren er ansat i der betaler.
Mathias starter på collgege på lørdag, det bliver godt for ham at komme igang, selvom han vist trives udmærket med at holde "ferie" p.t. Hans skolegang er ikke så kostbar som Anna Claras, det koster "kun" knap 50.000 dkr. for 2 semestre, men det bliver heldigvis også betalt.

Mathias og jeg er jo "hjemmegående" lige p.t., så han og jeg øver os i at køre bil hernede. Jeg har fået en eller anden stor 4-hjulstrækker, og den er ganske udmærket, men befolkningen hernede kører helt vildt stærkt og tager absolut ingen hensyn. Infrastrukturen her er også meget anderledes end hjemme og jeg synes byen er svær at finde rundt i - så puh-ha det er lidt af en udfordring - nok især mest for mig - ikke så meget for Mathias (de unge mennesker føler sig jo på en eller anden måde udødelige!!).

Derudover træner Mathias i fitnesscentret dagligt og spiller fodbold sammen med Søren og andre expats hver lørdag aften, så mon ikke han kommer i god form. Han nyder i hvert fald at dyrke al den sport.
Imorgen (det er weekend hernede) kører han, Anna Clara og jeg (Søren er i vagt) til noget der hedder Al Sawadi Beach Resort som ligger 1-1,5 time herfra. Mathias starter på dykkerkursus og Anna Clara og jeg vil så slappe af, gå på stranden og nyde de øvrige faciliteter på resortet  - jeg tror faktisk vi kan leje heste der, så det kunne være hyggeligt med en ridetur på stranden.

Mathias og Søren var ved frisør forleden dag, og det foregår på gammeldagsvis med barberkost og kniv. Mathias var lidt nervøs, da frisøren kom med kniven, men det gik hurtigt og resultatet var meget fint. Det koster ca. 2 Omanske rial at gå til frisøren, hvilket svarer til ca. 26-28 kroner, så det er da til at betale.

Jeg er også ved at finde ud, hvor jeg skal gøre mine daglige indkøb. Her ligger et meget fint indendørs frugtmarked, hvor de har alt hvad man skal bruge i den daglige husholdning, samt mere til. Derudover er her et fiskemarked, hvor Søren var ude og købe fladfisk og tunsteaks forleden dag. Det er utroligt billigt at handle på fiskemarkedet, og fiskene er helt friske, så det er bare en fornøjelse. Jeg kan dog ikke selv finde vejen derud endnu, men det kommer vel;-)

Søren er blevet udnævnt til 1. senior lods - flot gået - og det er han selvfølgelig utrolig glad for (jeg er også, for det udløser en lønstigning på 25%, og opvejer næsten det jeg tjente i Danmark). Jeg venter dog stadigvæk på børnenes og mit Resident Card, ellers var vi nok taget til Dubai for at shoppe i weekenden og fejre udnævnelsen, så øv øv. Søren er sikkert glad over, at jeg ikke har kortet endnu, han skal nemlig arbejde hele weekenden ;-).

Alt tager tid hernede, meget meget meget lang tid. Abdullah (en fra Sørens firma) er ved at få lavet vores Resident Card i hovedstaden, og det har taget lidt over en uge nu. Han afventer de sidste papirer, og så er det sidste step, at vi skal på politistationen sammen med Abdullah (vi kan ikke gøre det selv) for at få lavet fingeraftryk og blive registreret, så hold op det tager tid. Det næste trin er, at Mathias og jeg skal have et Omansk kørekort, og til en eller anden test, men det tager sikkert også sin tid. Ens tålmodighed bliver godt nok prøvet af, og jeg er jo ikke kendt for at have den største!!! Så om ikke andet, så lærer jeg vel lidt i den henseende!!!

Vi har i øvrigt fået en invitation til et Omansk bryllup. Det er en sekretær i Sørens firma, hvis søster skal giftes, som har inviteret os (sikkert også resten af firmaet). Det er meget anderledes i forhold til Danmark, brud og brudgom holder ikke bryllup sammen, så Søren og Mathias må tage til mandens bryllup og Anna Clara og jeg til kvindens. Vi har aldrig mødt hende, ej heller sekretæren, men jeg har hørt fra nogle andre hernede at det har høj status jo flere europæere du inviterer, så det er vel derfor vi er inviteret, underligt, men bliver uden tvivl en stor oplevelse.

Jeg vil slutte igen, Mathias og jeg vil tage en tur til stranden, inden Anna Clara skal hentes fra skole.

Ha' det godt og pas på jer selv.

Knus
Susanne